Hvorfor er søvn så vigtig?
Søvn er ikke bare hvile — det er kroppens vigtigste genopbygningsperiode. Mens du sover, reparerer kroppen væv og celler, hjernen bearbejder dagens indtryk og lagrer erindringer, immunforsvaret styrkes, hormoner reguleres (herunder væksthormon og melatonin), og stresshormoner som cortisol nulstilles.
Kronisk søvnmangel er forbundet med en lang række helbredsproblemer: nedsat koncentration og hukommelse, øget risiko for depression og angst, svækket immunforsvar, øget risiko for hjertekarsygdom og diabetes samt nedsat energi og livskvalitet i hverdagen.
Det handler ikke kun om antal timer, søvnkvaliteten er mindst lige så vigtig. Du kan ligge i sengen i otte timer og alligevel vågne udmattet, hvis søvnen er fragmenteret og overfladisk.
Søvn og alder, hvad ændrer sig?
Søvnen forandrer sig naturligt med alderen, og det er helt normalt. Blandt de vigtigste ændringer er, at den dybe søvn (den mest genopbyggende fase) reduceres, fordi kroppen producerer mindre væksthormon og melatonin med alderen. Søvnen bliver lettere og mere fragmenteret, du vågner lettere af lyde, lys eller behov for toiletbesøg. Og mange oplever, at de falder tidligere i søvn om aftenen og vågner tidligere om morgenen.
Det er værd at vide, at ældre faktisk har brug for lidt mindre søvn- forskning viser, at personer over 50 i gennemsnit sover ca. 6,5 timer pr. nat, sammenlignet med ca. 8 timer hos yngre. Og trods den kortere søvn er mange ældre faktisk mindre søvnige om dagen. Problemet opstår først, når søvnkvaliteten forringes så meget, at det påvirker livskvaliteten.
Natlige toiletbesøg
En af de mest almindelige søvnforstyrrelser hos mænd 50+ er natlige toiletbesøg pga. prostataforandringer. Det kan tage op mod 2 timer at komme ned i de dybe søvnfaser, og hvis du skal op og tisse to gange om natten, når du simpelthen ikke ned i den søvn, der giver reel genopbygning.
Læs mere: Vores guide til mænds sundhed (prostata og vandladning)
Overgangsalder og søvn
Mange kvinder oplever søvnproblemer i overgangsalderen. Hedeture og nattesved kan vække dig flere gange om natten, og hormonelle forandringer kan i sig selv påvirke søvnkvaliteten. Stress og bekymringer, der ofte følger med denne livsfase, kan gøre det svært at falde til ro.
Læs mere: Vores guide til overgangsalderen
De mest almindelige årsager til søvnproblemer
Søvnproblemer kan have mange årsager, og ofte er det en kombination af flere faktorer. De hyppigste årsager inkluderer stress, bekymringer og tankemylder, uregelmæssige søvnvaner og dårlig søvnhygiejne, smerter i led og krop (typisk ved slidgigt), natlige toiletbesøg (prostata hos mænd), hormonelle forandringer (overgangsalder hos kvinder), medicin (visse typer blodtryksmedicin, vanddrivende midler, prednisolon), for meget koffein, alkohol eller skærmtid om aftenen, uro i benene (restless legs) samt mangel på dagslys og fysisk aktivitet.
Læs mere: De 10 mest almindelige årsager til dårlig søvn
Det vigtige er at forstå, at søvnproblemer næsten altid har en årsag, og at mange af disse årsager kan påvirkes. Det handler om at finde ud af, hvad der forstyrrer lige netop din søvn.
Stress og søvn, den onde cirkel
Stress og dårlig søvn hænger tæt sammen, og forstærker desværre hinanden. Når du er stresset, producerer kroppen mere cortisol (stresshormon), som holder dig vågen og opmærksom. Det er nyttigt i en akut situation, men problematisk når det fortsætter om aftenen. Du ligger i sengen, og tankerne kører rundt. Jo mere du forsøger at sove, jo mere stresset bliver du over ikke at kunne sove.
Omvendt gør søvnmangel dig mere sårbar over for stress. Når hjernen ikke får den nødvendige genopbygning om natten, reagerer du kraftigere på udfordringer næste dag. Din tærskel for irritation sænkes, og evnen til at håndtere problemer konstruktivt forringes.
At bryde denne cirkel kræver typisk en indsats fra flere sider: bedre søvnvaner, stresshåndtering i hverdagen og evt. naturlige midler der hjælper kroppen til at slappe af. Det behøver ikke være kompliceret, men det kræver vedholdenhed.
Læs mere: Stress og søvn, sådan bryder du den onde cirkel
Søvnhygiejne: 10 råd til bedre søvn
Søvnhygiejne handler om de vaner og rutiner, der skaber de bedste betingelser for en god nats søvn. Det lyder enkelt, men effekten kan være overraskende stor, ofte bedre end medicin.
- Stå op på samme tid hver dag - også i weekender. En stabil døgnrytme er det vigtigste enkelttiltag for bedre søvn.
- Undgå middagslure - hvis du har søvnproblemer om natten, kan en lur om dagen forstyrre dit søvnmønster yderligere.
- Brug sengen til søvn - ikke til TV, tablet eller bekymringer. Hjernen skal forbinde sengen med søvn.
- Dyrk motion, men ikke for sent - fysisk aktivitet forbedrer søvnen markant, men intensiv træning mindre end 4 timer før sengetid kan gøre det sværere at falde i søvn.
- Reducer koffein efter kl. 14 - kaffe, te og cola kan påvirke søvnen i op til 8 timer.
- Vær forsigtig med alkohol - alkohol kan hjælpe dig med at falde i søvn, men forringer søvnkvaliteten og gør søvnen mere fragmenteret.
- Skab mørke og ro - mørklægningsgardiner, roligt soveværelse og en behagelig temperatur (16-18°C) gør en forskel.
- Sluk skærme mindst en time før sengetid - blåt lys fra telefoner og tablets hæmmer kroppens melatoninproduktion.
- Skab en aften-rutine - en fast rutine signalerer til kroppen, at det er tid til at slappe af. Det kan være en kop urtete, let læsning eller afspændingsøvelser.
- Stå op, hvis du ikke sover - hvis du har ligget vågen i mere end 20 minutter, kan det hjælpe at stå op, gå ind i et andet rum og lave noget roligt, indtil du bliver søvnig igen.
Læs mere: Den komplette guide til god søvnhygiejne