Bevægeapparatet - muskler, led, knogler - bliver brugt gennem hele livet. Nogle mennesker arbejder under fysisk hårde betingelser, hvilket kan medføre slid på kroppen. Det er vigtigt passe godt på bevægeapparatet med en tilpasset motion og sund kost. Som supplement til en sund livsstil kan der også være hjælp at hente i naturen - godt for dig der vil passe på din krop hele livet. Du kan læse mere om muskler, knogler, led og bevægelsesapparatet på denne side.
Kroppen er bygget til at blive brugt. Det er derfor vigtigt at holde kroppen i gang - men samtidig lige så vigtigt, at den ikke overanstrenges. Helt centralt for din bevægelse er dit bevægeapparat, som dækker over din krops led, knogler og muskler.
206 - så mange knogler findes der i menneskekroppen. Dine knoglers fornemmeste opgave er at støtte og afstive din krop og beskytte vitale dele såsom din hjerne og dine organer. Kroppens knogler varierer meget i størrelse. Den største knogle kaldes femur og er den knogle, der sidder i dit lårben. Man kunne måske tro, at kroppens mindste knogle skal findes blandt de små knogler i hånden eller knoglerne i fødderne, men faktisk sidder kroppens mindste knogle i det indre øre og kaldes stigbøjlen.
Ud over at fungere som støttesystem har knoglerne også til formål at danne stamceller, der bliver til røde og hvide blodlegemer. Og så fungerer de samtidig som kroppens kalklager, idet knoglerne indeholder 99 % af kroppens samlede kalk.
Som nyfødt består vores skelet primært af brusk, og det er derfor med god grund, at babyer kan vride sig og tumle på måder, som knoglerne i kroppen hos en voksen aldrig vil tillade. Med alderen bliver knoglerne mere stive, og deres kalkindhold øges. Ved 20 - 30-årsalderen har kroppen opnået sin maksimale knoglemasse, og fra ca. midt i livet vil der ske et begyndende tab af knoglemasse. Mænd mister i gennemsnit 0,5 % knoglemasse om året, mens kvinder i gennemsnit mister 1 % - og efter overgangsalderen helt op til 6 % om året.
Hvor stor en samlet knoglemasse, du har, og hvor hurtigt den nedbrydes, bestemmes dels af genetiske faktorer og dels af miljømæssige faktorer. Du kan således selv gøre noget for at styrke dine knogler og sikre dig et normalt tab af knoglemasse. Et øget tab af knoglemasse ses oftest hos undervægtige personer (BMI under 20), rygere, personer der ikke motionerer eller mangler D-vitamin og calcium, samt kvinder der er gået tidligt i overgangsalder.
Dine led giver din krop mulighed for bevægelse, og alle kroppens knogler - store som små - er forbundet af led. Nogle giver mulighed for meget bevægelse, mens andre blot har til formål at "hæfte" knoglerne sammen. Leddene deles op i to kategorier; uægte led og ægte led. Kroppens uægte led er kendetegnet ved, at de har en meget lille - eller ingen - bevægelighed. Denne type led findes bl.a. i kraniet.
De ægte led deles op efter deres form, som har betydning for deres bevægelighed:
Hængselled er den type led, som de fleste tænker på, når samtalen falder på led. Hængselleddet har samme bevægelighed, som vi kender det fra et dørhængsel og er den type led, du bl.a. finder i knæled og albueled.
Drejeled findes bl.a. i underarmen og er kendetegnet ved, at den ene af de to knogler fungerer som en akse, som den anden kan rotere rundt om.
Kugleleddet er det led, som findes i skulderen og mellem hoften og lårbenet. Kugleleddet er kroppens mest bevægelige led.
Glideleddet består af to flader, som kan lave en parallel forskydning. Glideleddet findes i ryghvirvlerne, mellem kravebenet og brystbenet og mellem håndrods- og fodrodsknoglerne.
Saddelleddet kan lave en begrænset, vinkelret drejning. Leddet findes f.eks. ved tommelfingerens rod.
Ægleddet ligner lidt et æg, der glider rundt i et æggebæger - deraf navnet. Ægleddet findes i nakken og i håndleddet.
Uanset om du skal bøje en lillefinger eller løbe et maraton, sætter du dine led på arbejde. Mange års brug af leddene kan medføre slitage, og det er derfor ikke unormalt, at du med alderen kan opleve at få stive led eller ømme led, som kan have behov for hurtig og effektiv hjælp. Faktisk er problemer med leddene ganske normalt, og det skønnes, at mere end 700.000 danskere har problemer med leddene i et eller andet omfang.
Kroppens led har en kompliceret struktur, som bl.a. består af ledbånd og en væskemembran. Mellem knoglerne findes desuden et lag glat brusk, der sikrer gnidningsfri bevægelighed, og ledvæske der fungerer som en slags støddæmper, når leddene er i bevægelse. Brusk består af celler i en grundsubstans af meget store molekyler (glykosaminoglykaner) holdt sammen af fibre - henholdsvis collagen og elastin der virker lidt som armering i beton - som giver trækstyrke. Med alderen kan brusken blive slidt og miste sin glatte overflade, så bevægeligheden hæmmes. Det er derfor ikke ualmindeligt, hvis du føler dig stiv i ryggen eller har ømme led, når du kommer op i årene.
Alle dine bevægelser - både de bevidste, som når du løfter armen, og de ubevidste, som hjertet der slår - foretages af dine muskler.
Musklerne, der bruges til at udføre bevidste handlinger, kaldes den tværstribede muskulatur. Det er bl.a. de muskler, du bruger, når du klør dig i håret, når du spiller fodbold, eller hvis du rører rundt i en gryde. Den tværstribede muskulatur findes bl.a. i dine arme og ben, og den kan trænes til at blive større og mere udholdende. Kroppen har også en række muskler som, modsat den tværstribede muskulatur, ikke styres af den frie vilje. Disse muskler styres af det autonome nervesystem, og de findes bl.a. i dit fordøjelsessystem og i dine luftveje. Ud over den tværstribede muskulatur og den glatte muskulatur findes der en tredje muskel; hjertemuskulaturen. Muskulaturen i hjertet har kvaliteter fra begge de øvrige muskeltyper. Hjertemuskulaturen er smidig og styres af det autonome nervesystem som glatmuskulaturen, men det er samtidig muligt at træne hjertets styrke.
Det er vigtigt at træne sine muskler og holde dem i gang. Ikke nødvendigvis for at få svulmende overarme eller stramme lår, men for at bevare kræfterne i kroppen. Muskelmassen svinder med alderen, og det kan medføre generende skavanker i dine muskler. Når man kommer op i årene, kan muskelkramper, kramper i benene og især i læggen forekomme hyppigere end før. Kramper i benene kan skyldes forskellige ting, herunder mangel på bestemte næringsstoffer, eller at du har siddet i den samme stilling for længe.
