At kunne bevæge sig frit er noget, de fleste tager for givet, indtil leddene begynder at melde sig. Stivhed om morgenen, ømme knæ på trappen eller fingre der ikke vil samarbejde. Mere end 700.000 danskere har problemer med leddene i et eller andet omfang. I denne guide får du viden om, hvad der sker i leddene med alderen, og hvad du selv kan gøre for at holde dig i bevægelse.
Opdateret: Februar 2026
13 min. læsetid
Gennemset af Wellvitas helsevejledere
Et led er det sted, hvor to knogler mødes og gør bevægelse mulig. Kroppen har mange forskellige typer led, fra de store kugleled i hofterne til de små hængselsled i fingrene. Uanset type består et led af flere vigtige elementer, der arbejder sammen.
Ledbrusk er det glatte lag, der dækker knogleenderne i leddet. Brusken fungerer som en stødpude og sikrer gnidningsfri bevægelse. Hele 60% af brusken består af proteinet kollagen- et stof, vi producerer mindre af med alderen. Ledvæske fungerer som smøremiddel og støddæmper. Den sikrer, at leddene bevæger sig glidende og uden friktion. Ledbånd og sener holder leddet sammen og forbinder knogler med muskler. De giver stabilitet og styrer bevægelsen. Muskler omkring leddet er afgørende for at støtte og aflaste selve leddet. Stærke muskler betyder mindre belastning på brusken.
Når alle disse elementer fungerer optimalt, bevæger du dig uden at tænke over det. Men med alderen, og med slid, kan balancen forstyrres.
Fra 40-50-årsalderen begynder kroppen gradvist at producere mindre kollagen, og brusken mister langsomt sin elasticitet. Ledvæsken kan blive tyndere, og muskelstyrken aftager, hvis den ikke vedligeholdes aktivt. Det er en naturlig proces, men hastigheden afhænger i høj grad af livsstil, vægt og genetik.
De mest almindelige forandringer er morgenstivhed i led der aftager efter bevægelse, ømhed efter aktivitet eller belastning, nedsat bevægelighed i hofter, knæ eller fingre, knasen eller klik i leddene samt en fornemmelse af at leddene er "rustne" efter stillesiddende perioder.
Det vigtige budskab er, at mange af disse forandringer kan bremses, og i nogle tilfælde delvist modvirkes, med de rette vaner. Kroppen er bygget til bevægelse, og leddene har brug for at blive brugt for at holde sig sunde.
Slidgigt, også kaldet artrose, er en tilstand, hvor brusken i leddene gradvist bliver nedbrudt. Når brusken bliver tyndere, mister leddene deres stødpude, og knogle kan ende med at møde knogle. Det giver smerter, stivhed og nedsat bevægelighed. Mere end 450.000 danskere har slidgigt, og de fleste over 60 har symptomer i et eller flere led.
Det er vigtigt at skelne mellem de to. Slidgigt skyldes primært slid og belastning over tid og rammer typisk enkelte led som knæ, hofter eller fingre. Leddegigt (reumatoid artrit) er derimod en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber leddene og giver inflammation. Leddegigt kan ramme i alle aldre og berører ofte flere led symmetrisk. Behandlingen er grundlæggende forskellig, og det er vigtigt at få den rette diagnose.
Flere faktorer spiller ind: Alder er den største risikofaktor, leddene slides naturligt med tiden. Overvægt belaster især knæ og hofter, og studier viser, at hormoner fra fedtvævet også kan øge tendensen til slidgigt i andre led, f.eks. fingrene. Tidligere skader som brud eller forvridninger kan øge risikoen mange år senere. Ensidigt fysisk arbejde med tunge løft, knæliggende stilling eller meget stående/gående arbejde slider ekstra på leddene. Og paradoksalt nok øger inaktivitet også risikoen, fordi musklerne omkring leddene svækkes.
Læs mere: Slidgigt — symptomer, årsager og hvad du kan gøre
Symptomerne starter ofte stille. Måske føler du dig en smule stiv i knæene, når du rejser dig fra sofaen, eller dine fingre er ømme om morgenen. Typiske tegn er smerter ved bevægelse, der bedres ved hvile, morgenstivhed der varer under 30 minutter (ved leddegigt varer den længere), knasen eller klik i leddet, hævelse eller ømhed omkring leddet samt nedsat bevægelighed over tid.
Knoglerne er ikke statiske, de opbygges og nedbrydes hele livet. Fra omkring 30-årsalderen begynder nedbrydningen dog gradvist at overhale opbygningen. Hos kvinder accelererer processen efter overgangsalderen pga. det faldende østrogenniveau. Resultatet kan over tid blive knogleskørhed (osteoporose), hvor knoglerne bliver porøse og lettere kan brække.
Se også: Vores guide til overgangsalderen (knoglesundhed og østrogen)
Muskelmassen falder naturligt med alderen, fra ca. 30-årsalderen mister man 3-8% muskelmasse pr. årti, hvis man ikke træner aktivt. Det er relevant for ledsundheden, fordi stærke muskler aflaster leddene. Svage muskler omkring knæet betyder mere belastning direkte på brusken. Styrketræning er derfor en af de vigtigste ting, du kan gøre for dine led.
Det kan virke modstridende at bevæge sig, når det gør ondt. Men motion er den bedst dokumenterede tilgang til at vedligeholde ledsundheden, og den virker faktisk smertelindrende. Bevægelse giver næring til bruskcellerne, styrker musklerne der støtter leddene og forbedrer blodcirkulationen til leddet.
Læs mere: De bedste øvelser til at holde leddene i form
Du behøver ikke træne som en atlet. Daglig bevægelse i moderate mængder er langt vigtigere end hård træning en gang imellem. Tag trappen i stedet for elevatoren (hvis knæene tillader det). Rejs dig og stræk ud mindst én gang i timen, hvis du sidder meget. Gå en tur efter aftensmaden. Lav enkle bevægeligheds-øvelser om morgenen for at få gang i stive led. Og husk: Det er bedre at bevæge sig lidt end slet ikke.
Det du spiser, påvirker også dine led. En antiinflammatorisk kost kan bidrage til at dæmpe lavgradig inflammation i kroppen, som er forbundet med ledsmerter og nedbrydning af brusk.
Omvendt kan et højt indtag af forarbejdede fødevarer, sukker og alkohol øge inflammation i kroppen. En sund vægt er også afgørende, selv et vægttab på 5 kg kan reducere belastningen på knæene mærkbart.
En sund kost og regelmæssig motion er grundlaget. Men mange vælger at supplere med kosttilskud, der er målrettet led og bevægeapparat. Her gennemgår vi de mest relevante ingredienser.
Ingefær hjælper med at bevare leddenes bevægelighed og afhjælper stivhed i kroppens led. Det er en af de mest brugte planteingredienser i kosttilskud til led og har en lang tradition i asiatisk naturmedicin.
Hyben medvirker til leddenes udholdenhed og styrke. Hyben er en naturlig kilde til C-vitamin og bruges ofte i kombination med ingefær i ledprodukter.
Boswellia (indisk røgelsestræ) bidrager til god ledkomfort. Boswellin — det aktive ekstrakt fra boswellia — kan desuden medvirke til produktionen af kollagen, som er en vigtig byggesten i brusk.
Gurkemeje medvirker til at afhjælpe ømme led og giver bedre bevægelighed. Gurkemeje indeholder curcumin, som har fået meget opmærksomhed for sin virkning på led.
Kollagen er hovedbestanddelen i brusk — hele 60% af brusken består af kollagen. Med alderen producerer kroppen mindre kollagen, og tilskud kan bidrage til at støtte bruskens struktur. Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.
Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og en normal muskelfunktion. Det er særligt vigtigt i Danmark, hvor mange har for lave D-vitaminniveauer i vinterhalvåret.
Mangan bidrager til at vedligeholde normale knogler og til normal dannelse af bindevæv. Mangan er en vigtig komponent i mange ledprodukter.
Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion. Mange oplever muskelspændinger, kramper eller uro i benene, hvilket kan hænge sammen med et utilstrækkeligt magnesiumindtag.
Vi har samlet vores produkter til bevægeapparatet- fra plantebaserede kosttilskud med ingefær og boswellia til kollagen og magnesium.
Led der gør ondt er ikke altid grund til bekymring, men der er situationer, hvor du bør søge læge:
Din læge kan hjælpe med at stille den rette diagnose og rådgive om behandling. Fysioterapi er ofte en effektiv tilgang og kan kombineres med kost- og livsstilsændringer.
Du kan ikke helt forhindre slidgigt, da det delvist skyldes naturligt slid. Men du kan bremse processen markant med regelmæssig motion, sund vægt, varierede bevægelser og ved at undgå ensidige belastninger. Stærke muskler omkring leddene er den bedste beskyttelse.
Bevægelse er næsten altid bedre end hvile ved kroniske ledsmerter som slidgigt. Motion styrker musklerne, giver næring til brusken og virker smertelindrende. Start blot forsigtig og vælg skånsomme aktiviteter som gang, cykling eller svømning. Ved akutte skader eller kraftig hævelse bør du dog hvile og søge læge.
Slidgigt (artrose) skyldes slid og belastning over tid. Det rammer typisk enkelte led som knæ, hofter eller fingre og er mest udbredt hos ældre. Leddegigt (reumatoid artrit) er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber leddene. Den kan ramme i alle aldre, giver ofte hævelse og varme, og rammer typisk flere led symmetrisk. Behandlingen er grundlæggende forskellig.
Flere planteingredienser har EU-godkendte sundhedsanprisninger for led. Ingefær hjælper med at bevare leddenes bevægelighed og afhjælper stivhed. Hyben medvirker til leddenes udholdenhed og styrke. Boswellia bidrager til god ledkomfort. Glucosamin (lægemiddel) kan give lindring ved let til moderat slidgigt. Kosttilskud erstatter ikke motion og kost, men kan være et godt supplement.
Naturlige ingredienser til led virker typisk langsomt og kræver regelmæssig brug over tid. De fleste oplever en forskel efter 4-8 uger, men fuld effekt kan tage op til 3 måneder. Tålmodighed og vedholdenhed er nøglen. Glucosamin anbefales brugt i minimum 3 måneder, før effekten vurderes.
Kollagen udgør 60% af brusken, og kroppens kollagenproduktion falder med alderen. Kollagentilskud kan bidrage til at støtte bruskens struktur. Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk. Mange vælger at kombinere kollagentilskud med ingefær og boswellia for en bredere støtte til leddene.
Altid klar på en snak
Eller send en mail på kundeservice@wellvita.dk
Vores dygtige helsevejledere sidder klar til at hjælpe og rådgive dig alle ugens dage.
Hverdage
08.00-16.00
Lørdage
09.00-15.00
Søndage
10.00-14.00
Helligdage
Lukket
