Hukommelse og koncentration

Hjernen er en forunderlig størrelse med talrige funktioner. Den styrer bl.a. dine hjerteslag, din vejrtrækning og dine sanser. Det er også i hjernen din balanceevne, din personlighed og ikke mindst din hukommelse skal findes. I takt med at du bliver ældre, forandres dit kredsløb, og det kan betyde, at du får sværere ved at huske og vanskeligere ved at koncentrere dig. I bunden af denne side kan du læse mere om, hvordan din hukommelse fungerer og finde tips til at forbedre din koncentrationsevne. 

Hukommelse og koncentration
Tempozil

119,00 kr 239,00 kr

    Remital

    119,00 kr 239,00 kr

      Fiskeolie

      from99,00 kr



        På rundtur i hukommelsen

        Nostalgiske barndomsminder, navnet på naboens kat, sjove stumper af paratviden eller placeringen af dine briller og bilnøgler. Uanset hvilken viden du skal hive frem fra gemmerne, så er det din hukommelse, du sætter i spil. 
        I virkeligheden giver det ikke så meget mening at tale om hukommelsen som en samlet enhed, for den menneskelige hukommelse består af 5 forskellige hukommelsessystemer, som i et vist omfang flyder ind over hinanden. 

        • Korttidshukommelsen. Går også under navnet arbejdshukommelsen. Korttidshukommelsen bruger du, når du fx skal huske et telefonnummer, læse og forstå en tekst, følge en instruks eller lave et regnestykke i hovedet. Ved hjælp af korttidshukommelsen kan du kortvarigt fastholde og bearbejde informationer og foretage de handlinger, som evt. kræves som følge af informationerne. Din korttidshukommelse kan trænes, og har du en god korttidshukommelse, vil du typisk have nemmere ved koncentrere dig og ikke lade dig slå ud af kurs, hvis du bliver distraheret.   

        • Den episodiske hukommelse. Kan du huske, hvad du fik til aftensmad i går eller indholdet af en telefonsamtale i sidste uge? Så er det den episodiske hukommelse, du gør brug af. Den episodiske hukommelse er din database over dine egne personlige erindringer, som i høj grad er knyttet til tid, sted og følelser. Den kan fx aktiveres af sanseindtryk, som dufte og musik, og det er derfor, at du kan blive ført direkte tilbage til en fest i dine ungdomsår, hvis du hører et bestemt stykke musik.

        • Den semantiske hukommelse. Modsat din episodiske hukommelse, så er din semantiske hukommelse ikke knyttet sammen med følelser og erindringer. Den skal mere ses som en slags vidensbibliotek. Det er den semantiske hukommelse, du trækker på, når du skal bruge dit ordforråd eller din paratviden, når du gætter med i et quiz-program i TV.

        • Den procedurale hukommelse. Kaldes også den motoriske hukommelse. Det er den hukommelse, du bruger til at udføre praktiske handlinger. Det kan fx være at cykle, køre bil, tage tøj på eller lave mad. Den fungerer primært automatisk og ubevidst. De færreste af os er fx bevidst om, hvordan vi skræller kartofler, eller hvordan vi flytter fødderne, når vi kører bil. I hvert fald når vi først har lært det. 

        • Langtidshukommelsen. Din langtidshukommelse er så at sige din hukommelses fjernlager. Informationer fra de andre hukommelsessystemer lagres i din langtidshukommelse, og lageret kan indeholde enorme mængder af data. Der er ikke en egentlig begrænsning på, hvor længe informationerne kan opbevares i langtidshukommelsen, og den kan således bruges til at fremkalde erindringer og data, som ligger dage, måneder og år tilbage i tiden. Det er fx din langtidshukommelse, du tager i brug, når du skal genkalde et barndomsminde. 
           

        God koncentration styrker din hukommelse

        Med alderen oplever en del, at det bliver sværere at huske, og det kan samtidig være vanskeligere at fastholde koncentrationen. Det kan der være mange grunde til, bl.a. stress, træthed eller uopmærksomhed. Det kan også skyldes, at dit kredsløb ikke fungerer helt så godt, som det har gjort tidligere. Heldigvis er du ikke tvunget til at læne dig tilbage og acceptere glemsomhed og manglende koncentration som et trist livsvilkår. Der findes masser af ting, du kan gøre for at styrke din koncentration og derved styrke din hukommelse.
         

        Tips til bedre koncentration

        • Fjern distraktioner. Du har sikkert prøvet at skulle koncentrere dig, og så bipper telefonen eller en kollega kommer forbi til en hyggesnak. Du bliver, måske kun kortvarigt, distraheret, og du skal efterfølgende i gang med at genopbygge din koncentration. Det kan virke krævende, og det medfører, at du har svært ved at genkalde dig detaljerne fra den opgave, du ellers var koncentreret om. Derfor er det godt for din koncentration at fjerne flest mulige distraktioner.

        • Få nok søvn. 7 - 9 timers søvn - så mange timer skal du helst have HVER nat. Få du ikke nok søvn kan det gå hårdt ud over din evne til at koncentrere dig.

        • Spis sundt. Det kan være fristende at give hjernen et sukker- eller energiboost i form af en kop kaffe eller et glas cola, men det er stakket frist, for kort tid efter vil energien sive ud af kroppen igen. Vil du gøre noget godt for din koncentration, skal du i stedet spise blåbær, fisk og avocado, som har en positiv effekt på din hjerne.

        • Motion og frisk luft. Når du får pulsen op, kommer du af med stresshormonet kortisol, som kan have en negativ indvirkning på din koncentration. 

        • Vær til stede. Hvis dit hoved er fyldt med en perlerække af tanker, hvor den ene afløser den næste, så kan det være så godt som umuligt at koncentrere sig. Hvis du allerede på forhånd ved, at dette kan give udfordringer, så skriv dine tanker ned på papir, evt. med påkrævede løsninger, så har de en tendens til at forsvinde ud af hovedet, så du nemmere kan koncentrere dig. 

        • Drop multitasking. Tag et aktivt valg om at koncentrere dig om én ting ad gangen. I dit forsøg på at jonglere flere opgaver på en gang, er der gode chancer for, at du taber koncentrationen på mindst en af dem.
           

        Udover de ting du selv kan gøre for din hukommelse og koncentration, kan visse naturbaserede produkter også bidrage til mental skarphed, til at fremme opmærksomheden og til at opretholde hukommelsen i en moden alder.


         

        Tilbage til toppen