Immunforsvar

Immunforsvaret er kroppens helt eget forsvarsværk, som har til opgave at beskytte kroppen mod udefrakommende organismer i form af bl.a. bakterier, virus, parasitter og svamp.

Længere nede på denne side kan du læse mere om, hvordan et normalt immunforsvar fungerer, og hvad du kan gøre for at give dit immunsystem de bedste betingelser.

Immunforsvar
Cellamun

149,00 kr 309,00 kr

    D-vitamin

    99,00 kr

      K2+D3 Complex

      149,00 kr 299,00 kr

        C-Zinc

        from99,00 kr

          Optimun

          99,00 kr 199,00 kr



            Immunforsvaret – kroppens geniale beskyttelse


            Hvordan fungerer et normalt immunforsvar?
            Et normalt immunforsvar er et komplekst og ganske utroligt system, som har til formål at beskytte din krop mod udefrakommende organismer, der kan gøre skade på kroppen. Når fremmede organismer forsøger at angribe kroppen, bliver de mødt af en række forsvarsmekanismer, som findes i kroppens organer, celler og væv. 

            En af immunforsvarets vigtigste funktioner er at kende forskel på, hvad der hører hjemme i kroppen og hvad der ikke gør, og derfor potentielt kan skade den. Et normalt immunforsvar aktiveres selvfølgelig ved udefrakommende, skadelige mikroorganismer, som fx bakterier, men det aktiveres også, når celler dør eller ændrer sig. 

            Man kan dele immunsystemet op i to; den naturlige, medfødte immunitet og den specifikke, erhvervede immunitet – begge har en hær af hvide blodlegemer - også kaldet leukocytter.
             

            Den naturlige, medfødte immunitet

            Den naturlige, medfødte immunitet forsvarer sig mod alt, hvad der er fremmed og reagerer hurtigt, når kroppen skal forsvares. Det gøres bl.a. ved hjælp af komplementsystemet, som består af en række forskellige proteiner i blodet. Komplementsystemet sender advarsler ud til resten af immunsystemet og fortæller, at der er et angreb under opsejling. Derudover dræber komplementsystemets proteiner udefrakommende mikroorganismer ved at lave hul i deres overflade, så de dør. En anden vigtig del af den naturlige, medfødte immunitet er de fagocyterende celler, som går under navnene magofager og granulocytter. Fago betyder ’spise’ på græsk, og det er lige netop det, de fagocyterende celler gør. Når de møder en uvelkommen gæst, sørger de fagocyterende celler for at omslutte og optage den. 
             

            Den specifikke, erhvervede immunitet 

            Hvis den naturlige, medfødte immunitet kan beskrives som immunforsvarets muskler, så er den specifikke erhvervede immunitet immunforsvarets hjerne. Den specifikke, erhvervede immunitet reagerer langsommere – og det gør det, fordi der skal bruges tid til at finde det helt rigtige ”våben” til at bekæmpe den specifikke fjende. Når den specifikke, erhvervede immunitet sættes på arbejde, er det T-lymfocytterne og B-lymfocytterne, der sættes i gang. Det foregår på den måde, at magofagerne, som vi kender fra den naturlige medfødte immunitet, giver besked om, at der er et større angreb i gang. T-lymfocytterne sørger for at forstærke signalet og finde frem til de specifikke B-lymfocytter(våben), som er specialister i at bekæmpe den specifikke ballademager, der forsøger at lave ravage i kroppen. T-lymfocytterne sørger desuden for at balancere angrebet, så immunforsvaret nøjes med at gøre skade på den uvelkomne mikroorganisme og ikke på resten af kroppen. B-lymfocytterne er immunforsvarets ”våben med hukommelse”. De kan nemlig huske tidligere angreb, og hvis der dukker en fjende om, som tidligere har været på spil i kroppen, kan den ved hjælp af antistoffer effektiv slås ned.

            Nogle gange sker det, at du ligefrem kan se immunforsvaret arbejde. Hvis du nogensinde har haft en splint i fingeren, vil området omkring splinten typisk reagere ved at blive varmt, rødt, hævet og ømt – det er dit immunforsvar, der er på arbejde. Hvis immunforsvaret arbejder lidt for hårdt, kan det i nogle tilfælde afhjælpes via kosten – som med fordel kan bestå være rig på grøntsager, fisk og fuldkorn og fattig på sukker, forarbejdet mad og kød.
             

            Kroppens mange beskyttere

            Immunforsvaret er ikke alene om at beskytte kroppen. Faktisk har kroppen en lang række små forsvarsværker, som træder i kraft, inden immunforsvaret sættes på arbejde.

            Huden. Kroppens største organ – huden – er et af kroppens vigtigste forsvarsværker. Faktisk mødes udefrakommende organismer med et forsvar allerede inden, de rammer selve huden. Uden på huden sidder nemlig et lag af mikroorganismer, som gør det vanskeligt for uvelkomne gæster at komme ind i kroppen. Ved overdreven hygiejne vaskes disse af, og kroppen mister en del af sin beskyttelse. 
            Huden består af flere forskellige lag. Det yderste lag, som kaldes overhuden, er tæt og vandfast og kan derfor holde mikroorganismer ude. Hvis der går hul på overhuden, i form af fx et sår eller en rift, er det lettere for mikroorganismer at trænge gennem huden. Overhuden varierer i tykkelse og struktur afhængig af hvor på kroppen den befinder sig, og der er derfor nogle dele af huden, som er mere hårdføre end andre.

            Slimhinder. Næsen, lungerne og halsen er udstyret med små fimrehår og antistoffer, som bremser for bakterier og andre uønskede organismer. Hvis bakterierne bremses i næsen, fanges de af det slim, som fugter næsen og som ved udtørring bliver til bussemænd. Hvis bakterierne når ned i lungerne, kan der dannes slim, som kan hostes op, og selv om bussemænd og slimklatter forekommer ret så ulækre, så kan man ikke komme uden om, at det er en ganske smart beskyttelse af luftvejene.

            Kropsvæsker. Når øjnene fyldes med vand, sker det for at hjælpe dine øjne af med fremmede mikroorganismer. I dit spyt sørger antibakterielle enzymer for at dræbe de størstedelen af de mikroorganismer, som kan forekomme i den mad, vi spiser.

            Mavesyre. De bakterier, der indtages gennem mad og drikkevarer, og som ikke nedbrydes af spytenzymer, de kommer ned i maven, hvor mavesyren sørger for at nedbryde langt de fleste. 

            Hår. Kønsbehåring, øjenvipper og de små fimrehår i næsen. De fungerer alle som værn mod organismer, som ikke hører hjemme i kroppen, og derfor er de en god hjælp for immunforsvaret. 
             

            8 tips – giv dit immunforsvar en hjælpende hånd

            Det varierer fra person til person hvor stærkt immunforsvaret er, og der er mange forskellige faktorer, der spiller ind. Du kender formentlig nogen, som må lægge sig ved det første tegn på efterår og vinter, mens andre stort set aldrig er syge. 

            Vil du styrke dit immunforsvar, så du har de bedste forudsætninger for at komme upåvirket gennem vinterens kolde måneder, så er der meget, du selv kan gøre for at give dit immunforsvar en hjælpende hånd. 

            Hygiejne. Det siger næsten sig selv, at almindelig, god hygiejne giver sværere vilkår for, at uvelkomne bakterier kan trænge ind i kroppen. Derfor er det vigtigt med hyppig håndvask med sæbe. Sæben indfanger og fjerner bakterier med at nedbryde bakteriernes fedtmolekyler. I vintersæsonen kan håndvask desuden suppleres med håndsprit. Oplever du, at folk omkring dig udviser symptomer på fx forkølelse, så kan du med fordel sørge for at holde god afstand. 

            Stress. Kortere tids stress kan faktisk virke styrkende på immunforsvaret, men udsættes kroppen for psykisk eller fysisk stress over en længere periode dannes et hormon, som kaldes kortisol. Kortisol har en negativ indvirkning på immunforsvaret. 

            Rygning. Når du ryger, sendes dit immunforsvar på overarbejde. Det bruger energi på at bekæmpe røgens giftige stoffer, og det bliver dermed vanskeligere at bekæmpe andre udefrakommende organismer. Rygning skader desuden kroppens væv, hvilket får huden til at hele langsommere ved skader. Sidst, men ikke mindst, ødelægger røgen de små fimrehår i slimhinderne i lungerne, og den naturlige slimproduktion forstyrres. 

            Kost. En sund og varieret kost er afgørende for et styrket immunforsvar. Sørger du for at spise masser af grøntsager, fedtfattigt kød og fisk, så får kroppen en god portion af de vitaminer og mineraler, den har brug for til at opretholde et stærk immunforsvar. 

            Motion. Når du dyrker regelmæssig motion, danner din krop flere hvide blodlegemer, som styrker immunforsvaret, og en løbetur et par gange om ugen er derfor en god håndsrækning til dit immunforsvar. Hård og meget krævende træning kan dog have den modsatte effekt og reducere antallet af hvide blodlegemer. 

            Søvn. En god nattesøvn er vigtig for dit immunforsvar. Dels mindsker god og regelmæssigt søvn risikoen for stress, som påvirker immunforsvaret negativt, og dels øger søvn effektiviteten hos visse specialiserede immunceller. 

            Alkohol med måde. Alkohol kan nedsætte immunforsvarets evne til at give cellerne besked om, at der er fare på færde. Derfor aktiveres forsvarsværkerne ikke ordentligt, hvilket giver bedre betingelser for uvelkomne mikroorganismer.  

            Vitaminer. Et velfungerende immunforsvar har brug for et række forskellige næringsstoffer i form af vitaminer og mineraler. Nogle næringsstoffer producerer kroppen selv, mens andre skal indtages gennem kosten. Vil du være sikker på at få de næringsstoffer, der skal til for at opretholde et normalt immunforsvar, så kan du vælge at supplere din kost med kosttilskud med urter og næringsstoffer til immunforsvaret.

            Tilbage til toppen