Hvad er mælkesyrebakterier og probiotika egentlig?
Mælkesyrebakterier er en stor familie af bakterier, som mennesket har levet sammen med i tusindvis af år. Vi finder dem naturligt i syrnede mælkeprodukter som ymer, kefir, A38 og yoghurt, men også i syltede grøntsager som sauerkraut og kimchi. Det er disse bakterier, der får mælken til at blive sur og tyk - og det er den samme proces, vores oldemødre brugte til at konservere mad, længe før der fandtes køleskabe.
Ordet "probiotika" er en samlebetegnelse, der i Danmark må bruges som kategoribetegnelse på kosttilskud, når produktet indeholder levende mælkesyrebakterier eller bifidobakterier. De mest kendte slægter hedder Lactobacillus og Bifidobacterium, og inden for hver slægt findes der mange forskellige arter og stammer. Du kan tænke på det lidt som hunderacer: alle er hunde, men en gravhund og en schæfer er ikke ens.
Hvorfor taler så mange om tarmen i disse år?
Tarmen har de senere år fået langt mere opmærksomhed end før, og det er der en grund til. Forskere over hele verden undersøger sammenhængen mellem vores tarmflora - den samling af milliarder af bakterier, der bor i fordøjelsessystemet - og det generelle velbefindende. Det er et område i hastig udvikling, og selv om vi endnu ikke har alle svarene, er der bred enighed om, at en varieret kost spiller en vigtig rolle for, hvordan vi har det i hverdagen.
For mange ældre bliver fordøjelsen mere ujævn med årene. Måske spiser man mindre end før, måske bevæger man sig ikke helt så meget, og måske tager man medicin, der påvirker maven. Det er helt almindeligt - men det betyder også, at det giver god mening at være lidt ekstra opmærksom på sin kost og sine vaner.
Sådan kan du støtte din mave gennem kosten
Det allerbedste råd er enkelt: spis varieret. Men her er nogle konkrete ting, der er nemme at gå i gang med:
- Syrnede mælkeprodukter dagligt: Et lille glas kærnemælk, en skål ymer eller et bæger yoghurt naturel er en hyggelig og naturlig måde at få mælkesyrebakterier ind på.
- Fuldkorn på tallerkenen: Rugbrød, havregryn og fuldkornspasta giver kostfibre, og rugfibre bidrager til en normal tarmfunktion.
- Grøntsager og frugt hver dag: Sigt efter mindst seks håndfulde - gerne i forskellige farver.
- Loppefrøskaller (psyllium): En spiseske rørt i et stort glas vand eller juice er en gammel husmoderklassiker. Loppefrøskaller bidrager til en normal tarmfunktion, husk blot at drikke rigeligt vand til.
- Tørrede svesker: Et lille håndfuld om dagen er en blid og naturlig hjælp. Mindst 100 gram dagligt bidrager til en normal tarmfunktion.
Glem heller ikke væsken. Mange ældre drikker for lidt vand i løbet af dagen, og det kan i sig selv gøre maven træg. Stil en kande på køkkenbordet om morgenen og gør det til en vane at tømme den, inden du går i seng.
Hvad skal du kigge efter i et kosttilskud med mælkesyrebakterier?
Hvis du overvejer at supplere kosten med et kosttilskud, der indeholder mælkesyrebakterier, er der et par praktiske ting, det kan være rart at vide:
- Tjek hvilke bakterier der er i: På ingredienslisten skal slægt, art og helst stamme stå tydeligt - for eksempel Lactobacillus acidophilus.
- Antallet af bakterier: Det opgives ofte som CFU (colony forming units, altså "kolonidannende enheder"). Tallene er typisk store — flere milliarder pr. kapsel — men flere er ikke nødvendigvis bedre.
- Holdbarhed og opbevaring: Bakterierne er levende, og nogle produkter skal stå på køl. Læs altid mærkningen.
- Form: Du kan få mælkesyrebakterier som kapsler, pulver, dråber og tyggetabletter. Vælg den form, du nemmest husker at tage.
Hos Wellvita finder du udvalgte kosttilskud med mælkesyrebakterier, som er lavet til at passe ind i en almindelig dansk hverdag - uden besværlig opbevaring og med klar mærkning, så du ved, hvad du putter i munden.
Hvornår er det en god idé at tale med lægen?
Kosttilskud er ikke det samme som medicin, og de skal aldrig erstatte de råd, du får af din egen læge. Hvis du oplever vedvarende mavesmerter, ufrivilligt vægttab, blod i afføringen eller pludselige ændringer i toiletvanerne, er det altid en god idé at få det undersøgt. Det samme gælder, hvis du er i behandling med antibiotika eller har en svækket immunforsvar - her bør du spørge din læge, før du går i gang med nye kosttilskud.
For langt de fleste raske voksne er mælkesyrebakterier dog en naturlig del af både kost og hverdagsliv, som mennesker har levet trygt med i generationer.
Almindelige spørgsmål om mælkesyrebakterier
Kan jeg få nok bakterier gennem maden alene? Hvis du dagligt spiser syrnede mælkeprodukter og varierede grøntsager, får du allerede en god portion. Et kosttilskud er et supplement - ikke en erstatning for god mad.
Skal jeg tage det om morgenen eller aftenen? Følg vejledningen på pakken. Mange foretrækker morgenen, så det bliver en del af morgenmaden og dermed nemmere at huske.
Hvor længe skal jeg tage det? Det er meget individuelt. Nogle bruger det i perioder, andre dagligt over længere tid. Lyt til din krop, og snak gerne med din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl.
Kort opsummering
- Mælkesyrebakterier findes naturligt i syrnede mælkeprodukter - gør dem til en del af din daglige kost.
- Kostfibre fra rugbrød, loppefrøskaller og svesker bidrager til en normal tarmfunktion.
- Vælger du et kosttilskud, så tjek mærkning, opbevaring og at slægt og art står klart angivet.
