Hvad er åreknuder egentlig?
Åreknuder - eller varicer, som lægerne kalder dem - er udvidede, slyngede blodårer, der oftest viser sig på benene. Inde i venerne sidder små klapper, der skal sørge for, at blodet kun løber én vej: opad mod hjertet. Når disse klapper med tiden bliver svagere, kan blodet hobe sig op, og venen udvider sig. Resultatet er de karakteristiske blå eller violette årer, vi kender som åreknuder.
For mange er åreknuder primært et kosmetisk spørgsmål, mens andre oplever, at benene føles tunge, trætte eller hævede - særligt sidst på dagen. Det er ikke farligt i sig selv, men det er en god idé at tage det alvorligt og passe godt på sine ben.
Hvorfor får man åreknuder?
Der er flere ting, der spiller ind, når åreknuder opstår. Nogle af dem kan vi ikke gøre noget ved — andre kan vi være med til at påvirke gennem livsstil og daglige vaner.
- Alder: Med årene mister venernes vægge og klapper en del af deres oprindelige spændstighed. Det er en helt naturlig udvikling.
- Arv: Hvis dine forældre eller bedsteforældre havde åreknuder, er der større sandsynlighed for, at du også får dem.
- Køn: Kvinder rammes oftere end mænd, blandt andet på grund af hormonelle forandringer gennem livet.
- Stillesiddende arbejde - eller modsat at stå meget op: Lange perioder i samme stilling gør det sværere for blodet at blive pumpet op gennem benene.
- Overvægt: Ekstra kilo lægger pres på venerne i benene.
- Graviditeter: Mange kvinder oplever, at åreknuder dukker op i forbindelse med graviditet.
Sådan kan du genkende symptomerne
Mange opdager åreknuder, fordi de simpelthen kan ses på huden - som blålige, bugtede strenge på lægge, knæhaser eller lår. Men der kan også være andre tegn, som er værd at lægge mærke til:
- En følelse af tunge eller trætte ben, særligt om aftenen
- Let hævelse omkring ankler og fødder
- Kløe eller en sitrende fornemmelse omkring årerne
- Natlige kramper i lægmusklerne
- Tør eller misfarvet hud omkring åreknuderne
Oplever du pludselige, kraftige smerter, sår der ikke vil hele, eller en varm og rød hævelse, bør du altid kontakte din egen læge. Det kan være tegn på noget, der skal undersøges nærmere.
Hvad du selv kan gøre i hverdagen
Den gode nyhed er, at små, daglige vaner kan gøre en mærkbar forskel for, hvordan dine ben har det. Her er nogle af de råd, mange oplever som hjælpsomme:
Hold benene i bevægelse. Når du bruger lægmusklerne, hjælper du den såkaldte venepumpe — musklernes naturlige måde at presse blodet op gennem benene på. En daglig gåtur på 20-30 minutter, en svømmetur eller en tur på motionscyklen er udmærket. Hvis du sidder eller står meget i løbet af dagen, så husk at skifte stilling jævnligt og lave små fodøvelser, hvor du ruller foden eller går på tæer.
Læg benene op. Et klassisk og enkelt råd: Læg benene højere end hjertet i 10-15 minutter et par gange om dagen. Det giver venerne en velfortjent pause og kan lindre fornemmelsen af tunge ben.
Pas på vægten. Hvert ekstra kilo lægger pres på venerne. En sund og varieret kost med masser af grøntsager, fuldkorn og fisk er en god grundsten — både for vægten og for dit generelle velvære.
Drik rigeligt vand. En god væskebalance er med til at holde blodet flydende. Sigt efter omkring 1,5 liter vand om dagen — gerne mere, hvis det er varmt, eller du er fysisk aktiv.
Undgå meget høje hæle og stramt tøj om livet. Begge dele kan hæmme det naturlige blodflow i benene. Vælg behageligt fodtøj, og lad lægmusklerne arbejde frit.
Støttestrømper kan være en hjælp. Mange oplever stor lindring ved at bruge støttestrømper, særligt på dage med meget stillesiddende eller stående arbejde. Spørg eventuelt på apoteket om den rette type til dig.
Kost, vitaminer og blodkarrenes velvære
Din kost spiller en vigtig rolle for, hvordan hele kroppen — og dermed også dine blodkar — har det. En af de mest velkendte næringsstoffer i denne sammenhæng er C-vitamin. C-vitamin bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar. Kollagen er kroppens eget "byggemateriale", som blandt andet indgår i karvæggene.
Du finder C-vitamin i blandt andet peberfrugt, broccoli, kiwi, jordbær og citrusfrugter. For mange er det dog en god idé at supplere op med et dagligt kosttilskud — særligt i de mørke måneder, hvor frisk frugt og grønt fylder mindre på tallerkenen. Et bredt sammensat multivitamin kan være en let og overskuelig løsning. Hos Wellvita finder du blandt andet vores klassiske vitamin- og mineralprodukter, der er tilpasset hverdagen for den modne dansker.
Også andre vitaminer og mineraler er værd at have øje for. B-vitaminer bidrager til en normal energiomsætning og til at mindske træthed og udmattelse — noget mange sætter pris på, når benene føles tunge efter en lang dag. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion, hvilket kan være rart at have med i baghovedet, hvis du kender til natlige lægkramper.
Nogle planteekstrakter, som hestekastanje og rødvinsløv, har en lang tradition i naturmedicinen og bliver fortsat brugt af mange. Tal med din læge eller på apoteket, hvis du overvejer at prøve produkter med disse ingredienser — særligt hvis du i forvejen tager anden medicin.
Hvornår skal du tale med lægen?
De fleste åreknuder er ufarlige, men det er altid en god idé at tale med din egen læge, hvis du er i tvivl, eller hvis du oplever:
- Tiltagende smerter eller hævelse i benene
- Sår omkring åreknuderne, der ikke heler
- Hud, der bliver mørk, hård eller misfarvet
- Pludselig varm, rød og øm hævelse - særligt i den ene læg
Lægen kan vejlede dig om mulige behandlinger, lige fra støttestrømper til kirurgiske indgreb, hvis det skulle blive aktuelt.
Det skal du tage med dig
- Åreknuder er en meget almindelig følgevirkning af alder, arv og livsstil - og er sjældent farlige.
- Daglig bevægelse, vægtkontrol, rigelig væske og pauser med benene oppe er nogle af de bedste vaner, du kan tage til dig.
- En varieret kost med rigeligt C-vitamin støtter blodkarrenes normale funktion via kollagendannelsen - og et godt multivitamin kan være et fint supplement, hvis kosten ikke helt rækker.
