Hvorfor prutter jeg så meget? 

At slå en prut er helt normalt, og nødvendigt for at din krop kan fungere. Men desværre er der mange, der døjer med store mængder luft i maven, hvorfor de prutter rigtigt meget. Dette kan både være pinligt for den enkelte, men også et potentielt alvorligt tegn på en underliggende sygdom i tarmene.

I denne artikel kan du læse alt, du bør vide, hvis du føler, at du prutter for meget. 

Hvorfor prutter vi – og hvad er normalt?

Årsagen til at vi prutter skyldes ophobet luft i tarmene. At prutte er derfor kroppens naturlige måde at komme af med den overskydende luft i tarmene.  

Så der er ingen grund til at være ked af det, hvis du prutter engang i mellem: En gennemsnitlig person prutter ca. 14 gange i døgnet, og de fleste af disse smutter ud, mens vi sover. I gennemsnit udskiller vi 0,7-1 liter luft i døgnet, når vi prutter, hvilket ca. svarer til størrelsen på en almindelig ballon.   

Årsager til at vi får luft i maven

Der er flere grunde til, hvorfor man får luft i maven og kommer til at prutte. Luft i maven kan både opstå som et resultat af indefra kommende processer og fra eksterne processer.

Intern luft i maven: 

Intern luft i maven opstår i forbindelse med, at vi fordøjer vores mad.  

Når vi fordøjer vores mad, danner bakterierne i vores tyktarm, kaldet tarmfloraen, en række gasser, når de gennem forgæring nedbryder de kulhydrater, som ikke er blevet optaget i tyndtarmen. 

Her er det forskelligt fra person til person, hvor meget luft der opstår alt afhængigt af vores tarmsystem og sammensætningen af vores tarmflora.  Men udover vores tarmsystem, så spiller vores daglige kost og ikke mindst vores kostvaner også en stor rolle i forhold til, hvor meget luft der dannes i vores tarme.   

Udvalgte fødevarer, der kan bidrage til øget luft i maven inkluderer: 

  • Sukkerholdige drikke såsom sodavand og øl  
  • Meget fedtholdig mad  
  • Syredannende frugter som æbler, ananas og appelsiner 
  • Grøntsager som kål og øvrige bælgfrugter 
  • Mælkeprodukter, herunder særligt oste 
  • Øvrige alkoholiske drikke 

Grunden til at netop disse madvarer kan give ekstra meget luft i maven, er at der findes en række kulhydrater,som er svære for vores mave at nedbryde. Selvom kulhydrater bør være en fast del af en sund og varieret kost, så er det vigtigt at vide, at der er stor forskel på kulhydrater, og på hvordan de påvirker vores fordøjelse. Kulhydrater kan således bestå af både sukker, stivelse og kostfibre. Kulhydrater der består af kostfibre, kan dog bidrage til en mere velfungerende fordøjelse og medvirke til at mindske luft i maven.

Udover disse interne faktorer, er der også en række eksterne faktorer, som kan medvirke til at give luft i maven. 

Ekstern luft i maven:  

I modsætning til de interne faktorer, så er de eksterne faktorer, der påvirker hvor meget luft man har i maven, nemmere at styre, da de for de meste er et resultat af, hvordan vi spiser fremfor hvad vi spiser. 

De hyppigste eksterne årsager til luft i maven i denne forbindelse skyldes blandet andet: 

  • At man spiser for hurtigt 
  • At man overspiser 
  • At man trækker for meget luft ind, når man spiser eller drikker  
  • At man er nervøs – det påvirker, at man suger for meget luft ind 
  • At man trækker ekstra meget luft ind, når man ryger  

Hvorfor prutter nogle hele tiden?

De fleste mennesker udskiller som før nævnt, hvad der svarer til imellem 0,7-1 liter ren tarmluft om dagen. Det kan dog variere meget fra person til person, da det er vidt forskelligt, hvor ofte folk har brug for at komme af med deres tarmluft.  

Men de fleste personer oplever at skulle prutte imellem 13-21 gange i døgnet. Dette kan betegnes som naturligt eller normalt. Nogle prutter dog oftere - måske endda langt oftere.  

Hvis vi ikke selv er bevidst om, hvor meget luft vi egentligt har brug for at komme af med i løbet af dagen, kan man hurtigt føle, at man går og prutter hele tiden. Eftersom en del af vores tarmluft bliver lukket ud enten om morgenen, eller i løbet af natten, mens man sover, er det ikke nødvendigvis alle, der lægger mærke til, hvor ofte de prutter.  

Mange danskere døjer med konstant luft i maven

Selvom det er helt normalt at prutte, er der en del danskere, der har store udfordringer med for meget luft i maven. Men hvis man ikke er bevidst om, hvor meget luft vi egentligt har brug for at komme af med i løbet af dagen, så kan man hurtigt føle, at man går og prutter hele tiden.  

Rigtig mange føler således trang til at skulle af med tarmluft langt oftere, og for nogle er der ligefrem tale om, at man hyppigt har brug for at undskylde sig for at gå på toilettet, hvilket kan være til stor gene – og ikke mindst svært at tale om med andre.  

Kroppen vil altid forsøge at komme af med unødvendig luft, og derfor oplever mange både at skulle prutte og bøvse. Men ligesom med prutter, så er det de færreste, der ynder at bøvse omkring andre. Derfor kan luft i maven være en hæmmende faktor i dagligdagen for mange mennesker, både personligt og professionelt.   

Andre vil også kunne opleve periodiske stik og jag i maven, da luften samler sig i maven og skaber et kraftigt tryk, hvilket kan føles som et kraftfuldt stik i maveregionen. Heldigvis lindres disse gener, så snart man har fået pruttet luften ud igen.  

Hvordan kan jeg blive fri for luft i maven? 

Hvis du døjer med luft i maven og prutter lidt for tit, eller nærmest konstant, men ellers ikke oplever nogle former for øvrige gener eller tegn på hård mave, er der en række ting du kan overveje at prøve for at komme problemet til livs. Den rette løsning vil afhænge af, hvad den bagvedliggende årsag er til din luft i maven.

Kostråd mod luft i maven

Det første du kan gøre, hvis du gerne vil forsøge at mindske mængden af luft i maven, er at gå dine kostvaner grundigt igennem. Nogle fødevarer er kendt for at kunne give mere luft i maven end andre. Særligt meget fedtholdige fødevarer og mælkeprodukter leder for mange til ekstra luft i maven. Du kan derfor overveje at tage enkelte ingredienser ud af din kost og se, om du kan mærke forskel, da det er forskelligt fra person til person, hvilke fødevarer man ikke kan tåle.  

Dette kan gøres ved at lave en ’maddagbog’ hvor du skriver ned, hvad du spiser i en uge og se, om du kan regne ud, om der er nogle bestemte fødevarer, der er med til at give dig øget luft i maven.  

Kosttilskud imod luft i maven 

En anden ting du kan overveje, er at anvende et kosttilskud, der kan afhjælpe luft i maven. Vores tilskud Macoform stimulerer fordøjelsen og afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed, som kan vise sig som luft i maven. Macoform er baseret på indholdsstoffer fra artiskok, som understøtter leverens afgiftende funktion og stimulerer fordøjelsen, hvorved man opnår velvære i maven. Artiskok bidrager til at afhjælpe oppustet mave. 

Derudover indeholder Macoform mælkebøtte, der hjælper med at opretholde pH-balancen og bidrager til en normal mave- og leverfunktion.