Slidgigt

Mere end 450.000 danskere har slidgigt - også kendt som artrose, og langt de fleste danskere, som har rundet de 60 år, har symptomer på slidgigt i et eller flere led - i større eller mindre grad. Hvorfor vi får slidgigt, og hvor plaget vi er af symptomerne varierer fra person til person. Længere nede på siden kan du læse om, hvad slidgigt er for en størrelse, årsagerne til slidgigt, symptomer, forebyggelse og lindring. 


Slidgigt
Revadol

129,00 kr 259,00 kr



    Slidgigt - en folkesygdom


    Stive led, smerter i hofte, fingre eller nakke. Slidgigt kan som sådan sætte sig i alle led, men det forekommer hyppigere i nogle led end andre. Men hvad er slidgigt/artrose egentlig? Hvad skyldes slidgigt, og hvad kan du selv gøre for at forebygge og lindre symptomerne? Alt det vil vi forsøge at besvare her.

    Slidgigt er kendetegnet ved, at brusken i et givent led nedbrydes over tid. Det kommer til udtryk ved, at leddet føles stift, at du får smerter i leddet, eller at leddet er hævet og ømt. Det kan også komme til udtryk ved en "knasende" lyd, når leddet bevæges. Symptomerne er som regel mere udtalte, når leddet ikke har været i bevægelse i et stykke tid. Fx om morgenen eller hvis du har siddet stille i flere timer. Det er vigtigt at understrege, at smerter og ubehag i leddet ikke skyldes, at brusken nedbrydes, da der ingen nerver er i brusk. Smerterne kommer derimod fra det omkringliggende væv. Efterhånden som brusken nedbrydes, dannes der mere ledvæske og ledkapslen fortykkes, hvilket medfører, at leddet hæver.

    Slidgigt kan som sagt forekomme i alle typer af led. Det ses dog oftest i følgende led:

    • Hofte

    • Knæ

    • Fingre

    • Nakke

    • Storetå

    • Lænd

    Vil du læse mere om de forskellige ledtyper? 
     

    Hvorfor får man slidgigt?

    Der kan være mange forskellige grunde til, at man rammes af artrose (slidgigt). 

    • Arvelige anlæg: Genetikken spiller en rolle i din risiko for at udvikle slidgigt. Er der flere i din nærmeste familie, der lider af slidgigt, så har du også en øget risiko for at få det med alderen.

    • Høj alder: Vi bliver ældre og ældre - heldigvis vil de fleste nok sige. Men slidgigt forekommer oftere, jo ældre vi bliver. Det er der flere forklaringer på. Dels bliver leddene - som resten af kroppen naturligt svækket med alderen, og dels forringes muskelstyrken omkring leddene, og støtten i forbindelse med vrid og stød mindskes hermed. 

    • Overvægt: Hvis du er overvægtig, belastes dine led mere af den simple årsag, at leddene skal bære mere vægt. Dette kan især medføre artrose i knæ-og hofteled. Undersøgelser viser desuden at de hormoner, som produceres i fedtvævet, skaber en øget tendens til slidgigt i andre led. Overvægt kan dermed også medføre slidgigt i fx fingrene. 

    • Hård fysisk aktivitet og stillesiddende arbejde: Har du et arbejde med mange tunge løft, et arbejde hvor du ligger på knæ, eller et arbejde hvor du går eller står meget, så er der en øget risiko for at udvikle slidgigt i især hofter, knæ og lænden. Bruger du i stedet mange timer foran computeren, er det nakken og skuldrene, du skal være opmærksom på. 

    • Svage muskler: En af musklernes vigtige funktioner er at stabilisere dine led. Hvis dine muskler omkring et led er svage, kan stabilisering af leddet blive vanskelig, og leddet belastes på en måde, som kan medføre slidgigt.

    • Skader: Har du på et tidspunkt brækket en knogle eller fået skadet et ledbånd, kan der være en øget risiko for at udvikle slidgigt. Den viser sig som regel først mange år efter, at skaden er sket. 


    Forebyggelse af slidgigt

    De første symptomer på slidgigt viser sig gerne i det stille til at starte med. Måske føler du dig en smule stiv i knæene, når du rejser dig fra sengen eller sofaen, eller måske har du svært ved at bøje og strække fingrene. 

    Hvis du er i den begyndende fase, er der stadig en del, du kan gøre for at forebygge at symptomerne udvikler sig alt for hurtigt. 

    • Motion og bevægelse: Når du holder kroppen i form, styrker du dine muskler, som hjælper til at støtte op om dine led. Hvis du allerede har symptomer på slidgigt i fx hofter og knæ, kan du med fordel vælge skånsomme motionsformer som fx cykling eller svømning. 

    • Vægttab: Som beskrevet tidligere har vægten en del at sige i forhold til udviklingen af slidgigt. Hvis du er overvægtig, kan du forsøge at tabe dig for at lette presset på dine led. 

    • Begræns de bevægelser, der giver dig ondt. Hvis du ved, at du får ondt af at løfte eller gå op ad mange trapper, så forsøg, så vidt muligt, at begrænse disse bevægelser.  


    Glucosamin og slidgigt

    Glucosamin er stof, som udvindes af rejseskaller. Kliniske undersøgelser har vist, at ved indtagelse af glucosamin vil patienter med let til moderat slidgigt opleve en smertelindring er 4 ugers behandling. Studier antyder desuden, at indtagelse af glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken i leddene.

    Læs mere om, hvordan Glucosamin kan hjælpe på din slidgigt.

    Er du i tvivl, om du har slidgigt, så kan du få det afklaret ved et besøg hos din læge. 


    Tilbage til toppen