Kolesterol og kredsløb

Kolesteroltallet - måske har du fået det tjekket i forbindelse med et besøg hos lægen? De fleste ved, at kolesteroltallet ikke må blive for højt.
 
Men hvad er kolesterol egentlig? Hvad påvirker kolesteroltallet i den rigtige eller den forkerte retning, og hvad kan du selv gøre, for at holde dit kolesteroltal på et normalt niveau? Alt dette kan du finde svar på længere nede på siden.

Kolesterol og kredsløb
Cholemin Complex

119,00 kr 239,00 kr

    Fiskeolie

    from99,00 kr

      Hvad er kolesterol?
      Når man taler om kolesterol, kan det hurtigt blive en smule forvirrende. Der findes nemlig fedtstoffet kolesterol - men ordet "kolesterol" bruges også i daglig tale som om en gruppe sammensatte partikler kroppen, som også går under navnet lipoproteiner. Her vil vi give et indblik i begge betegnelser for kolesterol.

      Fedtstoffet kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, som er nødvendigt for at din krop kan fungere. Det indgår i alle vores cellemembraner og kan produceres af alle celler i kroppen, men produceres især i leveren. Kolesterol er kendetegnet ved, at det kan opløses i organiske opløsningsmidler som f.eks. alkohol, mens det ikke kan opløses i vand. Kolesterol dannes ikke udelukkende i kroppen - vi indtager det også gennem vores fødevarer - ca. 1/3 af kroppens kolesterol kommer fra føden, resten producerer vi selv. Kolesterolet har en særlig kemisk opbygning, som gør, at kroppen kan bruge det til at danne bl.a. D-vitamin og en række stress- og kønshormoner- f.eks. cortisol (stresshormon), østrogener (kvindeligt kønshormon) og androgener (mandligt kønshormon).


      Kolesterolets betydning for kroppen
      Når ordet "kolesterol" bruges i daglig tale, bruges det som en betegnelse for række sammensatte partikler i kroppen - disse kaldes lipoproteiner og har til formål at transportere fedtstoffer rundt i blodet. Når du får målt dit kolesteroltal hos lægen, er det disse sammensatte partikler, der måles. Det kaldes serum-kolesterol. Dit kolesteroltal består af flere forskellige dele, som alle har en betydning, når lægen skal vurdere, om der er behov for en livsstilsændring eller ej.

      Stoffet kolesterol spiller en central rolle for optagelsen af fedtstoffer fra maden. De tre vigtigste og energigivende dele af vores føde er fedt, kulhydrat og protein. Af disse tre er fedt den mest energitætte, og i kroppen er fedtstofferne en del af cellernes membran, og derudover bruges fedtet til at producere energi til kroppens mange funktioner. Når mængden af den fedt, der indtages er større end den, kroppen har brug for, så oplagres fedtet og sætter sig som ekstra vægt på kroppen.

      Visse fedtsyrer spiller samtidig en vigtig rolle for kommunikationen mellem kroppens celler. Nogle fedtsyrer - omega-3-fedtsyren EPA og omega-6-fedtsyren arakidonsyre - omdannes til signalstoffer, der bruges i kommunikationen mellem cellerne.


      Fedtstoffernes rundtur i kroppen
      Stoffet kolesterol spiller en central rolle for optagelsen af fedtstoffer fra maden. Når fedtstoffer skal optages fra vores tarm, skal de "pakkes ind", så de kan transporteres i det vandige miljø, som vores krop udgør. Det foregår i tarmen ved hjælp af galde, som produceres i leveren. Galde er rig på kolesterolholdige stoffer, som bruges til at producere små "bobler" af fedt (chylomikroner). Disse bobler transporteres via lymfen og videre ud i blodbanen, hvor fedtstofferne sendes ud til kroppens celler, så de bruges, som tidligere beskrevet.

      Når fedtstofferne har været en tur rundt i blodbanen, bliver de opsnappet af leveren, som producerer partikler med et højt indhold af fedt (triglycerider). Disse partikler går under navnet VLDL (Very Low Density Lipoprotein). Når de så sendes ud via blodbanen til de forskellige dele af kroppen, afgiver de fedtsyrer til cellerne og bliver efterhånden mere kolesterolrige - og ender som LDL (Low Density Lipoprotein).


      De vigtigste typer af kolesterol i blodet
      Der findes altså forskellige typer kolesterol, som føres via blodet rundt i kroppen. Her kan du læse de tre vigtigste typer af kolesterol:

      VLDL-kolesterol (Very Low Density Lipoprotein) er et lipoprotein - transportprotein - som produceres af leveren og indeholder nydannede fedtstoffer (triglycerider), som skal sendes ud til kroppens celler. Et forhøjet niveau af triglycerid i blodet ses typisk efter et fedtrigt måltid, men hvis niveauet er højt i længere tid, anses det for uheldigt.

      LDL (Low Density Lipoprotein) indeholder mere kolesterol end VLDL. Hvis cellerne mangler kolesterol, kan de danne det, der kaldes en LDL-receptor. Med den kan LDL bindes til cellen og kan afgive sit kolesterol. Til gengæld kan den også optages af en bestemt type hvide blodlegemer (makrofager), så kolesterolet aflejres i blodkarrene. LDL kaldes derfor ofte "det Lede eller dårlige kolesterol" fordi et forhøjet niveau af LDL-kolesterol er kædet sammen med større risiko for problemer med kredsløbet.

      HDL (High Density Lipoprotein) og er det mindste og forholdsvist tungeste lipoprotein. Som noget særligt indeholder HDL et enzym, der kan opløse kolesterol, hvis det findes på uhensigtsmæssige steder i kroppen. HDL optager kolesterolet og vender tilbage til leveren. Her afleveres det, så det kan genbruges. Dette fænomen kaldes "omvendt kolesteroltransport" og er en beskyttelse mod kolesterolaflejringer i blodkredsløbet. Denne type kolesterol har derfor ofte tilnavnet "det gode eller Herlige kolesterol".

      HDL- og LDL-kolesterol er på sin vis hinandens modpoler. Hvor LDL-kolesterol kan danne fedtaflejringer i blodkarrene og gør væggen i blodårerne tykkere og mindre elastisk og dermed blodgennemstrømningen svagere, så har HDL-kolesterol den modsatte effekt. Et højt niveau af HDL-kolesterol er godt for kredsløbet, fordi det reducerer fedtaflejringerne i blodkarrene og transporterer kolesterolet til leveren, hvor det genbruges eller udskilles fra kroppen gennem galden. Højt triglycerid følges også ofte af lavt HDL, så hvis man sænker triglyceridet, stiger HDL.

      Der er som sådan ingen symptomer, der kan advare dig mod, at du nærmer dig et forhøjet kolesteroltal, men din læge kan tage en blodprøve, der viser om du har et forhøjet eller et normalt kolesteroltal. Ved ekstremt forhøjet kolesterol kan der dog blive aflejret noget under huden f.eks. på albuer eller øjenlåg. Det ses som gullige plamager eller som en gul ring om iris i øjet. Hvis du oplever dette, kan det være et tegn på forhøjet kolesterol - især hos yngre mennesker, som kan have familiær tilbøjelighed til øget kolesterol.

      Da blodet indeholder flere forskellige typer af kolesterol, er man nødt til at se på det samlede billede, for at finde ud af om kolesteroltallet kan medføre en øget risiko for problemer med kredsløbet.


      Hvordan fortolker man kolesteroltallet?
      Når kolesteroltallet måles, består målingen som regel af flere dele - totalkolesterol, HDL, LDL og triglycerid.

      Da HDL gerne må være højt, er det en god idé at sammenholde de forskellige tal for at få en reel forståelse af, hvorvidt det samlede billede er godt eller mindre godt. Når vi taler om kolesteroltallet, afhænger det samlede billede også af en række andre risikofaktorer, såsom rygning, overvægt, diabetes og evt. forhøjet blodtryk. De forskellige risikofaktorer har en tendens til at forstærke hinanden, så jo flere man har, desto mere handler det om at få styr på dem.

      Man vil ofte fokusere på totalkolesterol, der gerne må ligge lavt - f.eks. under 5 mmol/l. Totalkolesterolet har dog en tendens til at stige med alderen, og et totalkolesteroltal på mellem 5 og 6 mmol/l kan ofte være helt OK, hvis ikke der ikke er andre faktorer at tage hensyn til. Niveauet af HDL-kolesterol skal samtidig udgøre mindst en fjerdedel af den samlede mængde kolesterol.

      I sig selv bør HDL ligge over 1 mmol/l hos mænd og 1,4 mmol/l hos kvinder, mens LDL bør ligge under 3 mmol/l og triglycerider under 2 mmol/l.

      Man kan møde lidt forskellige tal, hvis man spørger forskellige eksperter.


      Hvad påvirker kolesteroltallet?
      Der er flere faktorer, der har noget at sige, når det gælder dit kolesteroltal. Arvelige faktorer og alder spiller ind, og livsstil kan også være helt afgørende for, om dit kolesteroltal er for højt eller det ligger på et normalt niveau.

      Når du kommer lidt op i alderen, er det vigtigt, at du får tjekket sit kolesteroltal jævnligt, da et forhøjet kolesteroltal kan være arveligt betinget og uafhængigt af livsstil.


      Hvad kan du selv gøre for at sænke dit kolesteroltal?
      Hvis du har fået konstateret forhøjet kolesteroltal, så er der en del, du selv kan gøre for at sænke niveauet af kolesterol i dit blod:

      Kost. De fødevarer, vi indtager, har stor betydning for vores kolesteroltal, og vil du holde dit kolesteroltal på et sundt niveau, anbefales det, at du holder igen med kød fra firbenede dyr, og i stedet spiser fisk og fjerkræ. Derudover anbefales det at spise meget frugt og grønt og ca. 30 gram nødder om dagen samt skære ned på sukker og mættet fedt, som bl.a. findes i smør og fede mejeriprodukter. Hvis du udskifter mættet fedt (som er stift ved stuetemperatur) med enkelt- eller flerumættet fedt (som er flydende ved stuetemperatur) vil det typisk påvirke kolesteroltallet i en god retning. Derudover kan indtagelse af langkædede omega-3 fedtsyrer fra fisk eller algeolie medvirke til at holde niveauet af triglycerid i blodet normalt.

      Motion. Når du motionerer og sørger for at holde din krop i bevægelse, øges mængden af HDL-kolesterol - det gode kolesterol - i blodet, og kredsløbet beskyttes. Når du dyrker motion jævnligt, kan det desuden have en positiv indvirkning på dit stressniveau, som også har indflydelse på dit kolesteroltal og i øvrigt også på din generelle sundhed og dit velbefindende.

      Vægt. Overvægt og et forhøjet kolesteroltal har en tendens til at hænge sammen, og derfor anbefales det at tabe overskydende fedt og holde et BMI under 25. Hvor skadelig overvægt er for dit kredsløb, afhænger af, hvor på kroppen fedtet er placeret. Undersøgelser viser at fedt, der er placeret central på kroppen, altså på maven - "æbleform" - har større risiko for at medføre kredsløbsproblemer end fedt, som er placeret på lår og baller - "pæreform".

      Alkohol og cigaretter. Et lille indtag af alkohol kan faktisk være med til at øge mængden af HDL-kolesterol -det gode kolesterol - i blodet og dermed reducere risikoen for åreforkalkning. Indtager du derimod større mængder af alkohol, kan det have en negativ effekt på dit kredsløb, da alkoholen kan være med til at øge mængden af fedt i leveren. Rygning kan ikke måles direkte i dit kolesteroltal, men derfor er det yderst skadeligt for dit kredsløb alligevel, da det fremmer åreforkalkning.

      Kosttilskud. Som et supplement til en sund livsstil kan der også være hjælp at hente hos ingredienser hentet i naturen, hvis du ønsker at bevare et normalt kolesteroltal.

      Tilbage til toppen