Hvorfor bliver vi mindre smidige med årene?
Når vi runder de 60, sker der naturlige forandringer i kroppen. Musklerne bliver lidt kortere og strammere, hvis de ikke bruges. Bindevævet - den slags væv, der holder sammen på det hele - mister noget af sin elasticitet. Og hvis vi sidder meget ned, fordi vi måske ikke længere skal på arbejde hver dag, så kan kroppen vænne sig til de stillinger, vi indtager mest.
Resultatet er, at mange oplever en følelse af stivhed, særligt om morgenen eller efter en lang biltur. Det er hverken farligt eller usædvanligt - men det er et tegn på, at kroppen gerne vil bevæges lidt mere.
Bevægelse er bedste medicin - også når det går langsomt
Du behøver hverken løbesko eller yogamåtte for at blive mere smidig. Faktisk viser erfaringen, at de bedste resultater kommer af små, regelmæssige vaner frem for store anstrengelser en gang om ugen. Her er fire enkle ting, du kan gøre:
- Stå op hver halve time. Når du ser fjernsyn eller læser avis, så sæt en lille påmindelse. Bare det at rejse sig og gå et par skridt holder hofter og knæ i gang.
- Strækøvelser om morgenen. Fem minutter i sengen, hvor du bøjer og strækker ben og arme, kan gøre underværker for resten af dagen.
- Gå en tur dagligt. En halv time i frisk luft tæller - også selvom det er langsomt. Det holder leddene smurte i en naturlig forstand, fordi bevægelse i sig selv stimulerer kroppens egen produktion af ledvæske.
- Prøv stolegymnastik. Mange aktivitetscentre og lokale foreninger tilbyder hold, hvor man laver øvelser siddende. Det er både socialt og blidt ved kroppen.
Det vigtigste er regelmæssighed. Ti minutter hver dag slår en time en gang om ugen - hver gang.
Maden spiller en større rolle, end mange tror
Det vi spiser, har stor betydning for, hvordan kroppen føles. Knogler, muskler og bindevæv har brug for byggesten - og dem får vi gennem kosten. En varieret kost med grøntsager, fuldkorn, fisk, nødder og lidt mejeri dækker meget af behovet.
Særligt vigtigt for smidigheden er:
- Protein fra fx fisk, æg, kylling, bønner og linser - det er byggestenene til muskler.
- Frugt og grønt i mange farver - det giver vitaminer og antioxidanter, som beskytter cellerne.
- Fede fisk som sild, makrel og laks et par gange om ugen - de indeholder omega-3-fedtsyrer, som blandt andet bidrager til at opretholde en normal hjertefunktion.
- Mejeri eller calciumberigede alternativer - for kroppens kalk-behov, som ikke bliver mindre med årene.
Vitaminer og mineraler, der hjælper kroppen med at vedligeholde sig selv
Selv med en fornuftig kost kan det være svært at få dækket hele behovet - særligt når appetitten måske er blevet lidt mindre, eller når man holder sig mere indendørs. Her kan et kosttilskud være en praktisk hjælp i hverdagen.
Nogle af de næringsstoffer, der er værd at have på radaren, når man tænker på smidighed og bevægelighed, er:
- D-vitamin bidrager til at vedligeholde normal muskelfunktion og til at vedligeholde normale knogler. I Danmark er D-vitamin særligt vigtigt i vinterhalvåret, hvor solen ikke står højt nok til, at vi selv kan danne det i huden.
- Calcium bidrager til normal knoglefunktion - og knogler er den ramme, hele kroppen hænger på.
- Magnesium bidrager til normal muskelfunktion og til normal knoglefunktion. Mange oplever, at magnesium giver en behagelig følelse i benene efter en aktiv dag.
- Mangan bidrager til normal dannelse af bindevæv og til at vedligeholde normale knogler. Bindevæv findes overalt i kroppen og hjælper med at holde alting på plads.
- C-vitamin bidrager til normal dannelse af kollagen, som har betydning for normalt fungerende knogler og brusk — to af de vigtigste komponenter, når vi taler om kroppens bærende konstruktion.
Hos Wellvita finder du et udvalg af kosttilskud til led, knogler og muskler, som kan være en god støtte ved siden af den daglige kost. Tænk på dem som et supplement — ikke en erstatning - til mad og bevægelse.
Hvile og søvn er en del af regnskabet
Mange glemmer, at smidighed også handler om restitution. Det er, mens vi sover, at kroppen reparerer sig selv og bygger nyt væv. Hvis du sover dårligt, kan du opleve, at musklerne føles mere stive om morgenen. Sørg derfor for en fast sengetid, lidt frisk luft før godnat, og undgå tunge måltider sent på aftenen.
En lille trøst: Det er helt normalt, at søvnmønstret ændrer sig med alderen. Mange ældre sover lidt kortere om natten, men til gengæld dybere. Det er ikke nødvendigvis et problem - så længe du føler dig nogenlunde udhvilet om dagen.
Lyt til kroppen - men forkæl den ikke for meget
Det er vigtigt at skelne mellem den gode stivhed, som forsvinder efter lidt opvarmning, og smerter, der bliver ved. Lette gener efter en aktiv dag er et godt tegn - det betyder, at kroppen har været i brug. Vedvarende smerter eller hævelser bør altid drøftes med din egen læge.
Men generelt gælder det: Jo mere du bevæger dig, jo bedre har kroppen det. Og det er aldrig for sent at begynde.
Kort opsummering
- Bevæg dig dagligt - gerne lidt af gangen, frem for meget på én gang.
- Spis varieret med protein, grønt, fede fisk og lidt mejeri - og overvej et tilskud i vinterhalvåret.
- Husk hvilen. Søvn og pauser er en del af det at holde kroppen i god form.
