Om sommeren stiger vores aktivitetsniveau - og det kan mærkes i kroppen. Efter flere måneder på sofaen skal den pludselig omstille sig til noget nyt. Her er 5 aktiviteter, som kan være hårde ved leddene, og vores tips til, hvordan du hjælper dem igennem strabadserne.
1. Havearbejde
Græsset skal slås, og nye planter venter på at komme i jorden. Hvis du nogensinde har ordnet have, så ved du sikkert, hvor hårdt det er.
Hele kroppen kommer i spil, og det involverer ofte bevægelser, vi ikke er vant til. Man skal ned i knæ, bøje sig, skubbe og bruge musklerne. Intet under at havearbejde giver stive led!
2. Den lange køretur sydpå
Planlægger du at tage bilen sydpå til sommer? Kør-selv-ferie er en af de populæreste ferieformer, men de mange timer bag rattet er særligt hårdt for ryggen og skuldrene.
Man sidder i den samme position i lang tid, kroppen spænder, og vi får ikke strakt ud. Derfor er det vigtigt at støtte leddene før og under køreturen.
3. Sjov og spas i haven med de små
Vi er vant til, at børn er fyldt med energi, men om sommeren er det som om, det når nye højder. Så hvis du har – eller får besøg af – nogle små, er der stor chance for, at du skal bygge sandslotte og lege gemmeleg.
Og dét er noget, der kan mærkes i leddene.
4. Sport og socialt samvær
Golf, padel tennis... en omgang rundbold med familien? Sommeren åbner op for mange nye muligheder, og når først solen skinner, stiger aktivitetsniveauet.
Men hvis du ikke er vant til at spæne rundt efter en bold eller svinge ketsjere, kan det hurtigt blive en stiv omgang for leddene.
5. Vandreture og løb
Når det blæser, og temperaturen nærmer sig minus, vælger mange at lade motionsskoene stå på hylden.
Men sommeren har den stik modsatte effekt. Pludselig vrimler det med nye løbere på fortovet, og skovruterne fyldes op med entusiastiske vandrere, der skal nyde det gode vejr.