Hvad er PSA?
PSA står for prostataspesifikt antigen- et protein, der produceres af cellerne i prostata. PSA's biologiske funktion er at hjælpe med at gøre sædvæsken mere flydende, så sædcellerne kan bevæge sig frit. En lille mængde PSA siver naturligt ud i blodet, og det er denne mængde, der måles ved en PSA-test.
Det afgørende at forstå er, at PSA er prostataspesifikt, ikke kræftspesifikt. Det betyder, at PSA-niveauet kan stige af mange årsager, som ikke har noget med kræft at gøre. Forstørret prostata, betændelse, infektion, nylig fysisk aktivitet og endda alderen i sig selv kan alle påvirke PSA-værdien.
Hvordan foregår testen?
En PSA-test er en simpel blodprøve, der kan tages hos din praktiserende læge. Der kræves ingen særlig forberedelse, men det anbefales at undgå tung fysisk aktivitet, cykling og seksuel aktivitet i de sidste 48 timer inden prøven, da disse faktorer midlertidigt kan forhøje PSA-niveauet og give et misvisende resultat.
Blodprøven analyseres på et laboratorium, og resultatet angives i nanogram per milliliter (ng/ml). Du vil typisk få svar inden for få dage, og din læge vil gennemgå resultatet med dig.
Hvad betyder PSA-værdien?
Der er ingen enkelt PSA-værdi, der med sikkerhed kan skelne mellem rask og syg. PSA-niveauet skal altid vurderes i sammenhæng med din alder, prostatens størrelse, eventuelle symptomer og dit samlede helbred. Alligevel bruges visse vejledende referenceintervaller.
Generelle vejledende værdier
For mænd under 50 år betragtes et PSA-niveau under 2,5 ng/ml generelt som normalt. For mænd mellem 50 og 59 anses værdier under 3,5 ng/ml typisk som normale, mens grænsen for mænd mellem 60 og 69 ligger omkring 4,5 ng/ml. For mænd over 70 kan værdier op til 6,5 ng/ml være normale. Disse tal er vejledende — din læge vil altid foretage en individuel vurdering.
Forhøjet PSA, hvad kan det betyde?
En forhøjet PSA-værdi kan skyldes en lang række tilstande. Godartet forstørret prostata (BPH) er den hyppigste årsag, jo større prostata, desto mere PSA produceres. Prostatitis, betændelse i prostata, kan sende PSA-værdien kraftigt i vejret, selv uden at der er tale om kræft. Urinvejsinfektion, nylig kateteranlæggelse, nylig prostatabiopsi og endda langvarig cykling kan også påvirke resultatet.
Prostatakræft er en af de mulige årsager til forhøjet PSA, men langt fra den eneste. Det er derfor afgørende, at et forhøjet PSA-resultat aldrig tolkes isoleret, men altid følges op med yderligere undersøgelser og en samtale med din læge.
Lavt PSA, er alt så godt?
Et normalt PSA-niveau er betryggende, men det udelukker ikke fuldstændigt prostatakræft. I sjældne tilfælde kan aggressiv prostatakræft forekomme med lave PSA-værdier. Derfor bør PSA-testen ses som ét element i en samlet vurdering, ikke som en definitiv diagnose i sig selv.
PSA-testens styrker og begrænsninger
Styrker
PSA-testen er enkel, billig og ikke-invasiv, det kræver blot en blodprøve. Den kan opdage forandringer i prostata, længe før der opstår symptomer, hvilket giver mulighed for tidlig indsats. For mænd med forhøjet risiko er regelmæssig PSA-monitorering et værdifuldt værktøj til at følge udviklingen over tid. Det er særligt ændringen i PSA over tid, den såkaldte PSA-velocity, der kan give vigtig information.
Begrænsninger
PSA-testen er ikke perfekt. Den kan give falsk positive resultater, hvor PSA er forhøjet uden kræft, hvilket kan føre til unødvendig bekymring og yderligere invasive undersøgelser som biopsi. Den kan også give falsk negative resultater, hvor kræft er til stede, men PSA-niveauet er normalt.
Derudover kan PSA-testen ikke skelne mellem langsomt voksende prostatakræft, som aldrig ville have givet problemer, og aggressiv kræft, der kræver behandling. Denne udfordring med overdiagnosticering er en af hovedårsagerne til, at der ikke er indført systematisk PSA-screening i Danmark.
Hvornår bør du overveje en PSA-test?
I Danmark tilbydes PSA-testen ikke som rutinescreening til alle mænd. I stedet er anbefalingen, at mænd informeres om testens muligheder og begrænsninger, så de kan træffe et informeret valg i samråd med deres læge. Her er en rettesnor.
Fra 50 år
De fleste sundhedsmyndigheder anbefaler, at mænd over 50 taler med deres læge om PSA-test, særligt hvis de har vandladningssymptomer eller er bekymrede for deres prostatahelse. Det er en god idé at have en åben samtale med din læge om fordele og ulemper, så I sammen kan vurdere, hvad der giver mening for netop dig.
Fra 45 år ved forhøjet risiko
Mænd med en far eller bror, der har haft prostatakræft, har en øget risiko og bør overveje at tale med deres læge om PSA-test allerede fra 45-årsalderen. Det samme gælder mænd af afrikansk afstamning, som statistisk har en højere risiko for prostatakræft.
Ved vandladningssymptomer
Hvis du oplever ændringer i vandladningsmønsteret- hyppigere toiletbesøg, natlig vandladning, svag stråle eller pludselig trang, er det altid relevant at tale med din læge. En PSA-test vil ofte indgå som en del af den samlede udredning sammen med en fysisk undersøgelse og eventuelt en ultralydsscanning.
Til regelmæssig monitorering
Hvis du allerede har fået taget en PSA-test, kan regelmæssige opfølgninger give et tydeligt billede af, hvordan din PSA-værdi udvikler sig over tid. En langsom stigning over flere år er typisk for BPH, mens en hurtigere stigning kan give anledning til yderligere undersøgelse. Hyppigheden af opfølgninger aftales med din læge baseret på dit individuelle risikoprofil.
Hvad sker der efter en forhøjet PSA?
Hvis din PSA-test viser et forhøjet niveau, er det vigtigt at bevare roen. Det næste skridt er typisk en opfølgende samtale med din læge, som vil vurdere resultatet i sammenhæng med din alder, symptomer og eventuelle risikofaktorer.
Din læge kan vælge at gentage PSA-testen efter nogle uger for at udelukke midlertidige årsager til forhøjelsen. En fysisk rektalundersøgelse, hvor lægen mærker prostata gennem endetarmen, kan give yderligere information om prostatens størrelse og konsistens. I nogle tilfælde suppleres med en MR-scanning af prostata, som kan afsløre eventuelle mistænkelige områder. En biopsi, hvor der udtages små vævsprøver fra prostata, er det endelige diagnostiske skridt, men det iværksættes kun, hvis de øvrige undersøgelser giver anledning til det.
Hvad kan du selv gøre for din prostatahelse?
Uanset om du overvejer at få taget en PSA-test eller allerede følger dine værdier, er der en række livsstilsfaktorer, der kan understøtte din prostatahelse og dit generelle velbefindende.
Hold en sund og aktiv livsstil med regelmæssig motion- både styrketræning og kondition. Motion reducerer inflammation, hjælper med at holde en sund vægt og understøtter den hormonelle balance. Spis en varieret kost med masser af grøntsager, fisk, bælgfrugter og fuldkorn. Tomater rige på lycopen, korsblomstrede grøntsager og sunde fedtstoffer fra fisk og nødder er særligt gavnlige.
Begræns alkohol, undgå rygning og sørg for god søvn. Kronisk stress og søvnmangel påvirker immunforsvaret og hormonbalancen negativt, hvilket kan have indirekte betydning for prostatahelsen.
Næringsstoffer med relevans for prostatahelse
En varieret kost danner fundamentet, men visse næringsstoffer er særligt relevante for den mandlige krop og prostatahelsen.
Zink bidrager til opretholdelse af et normalt testosteronniveau i blodet og til normal funktion af immunsystemet. Prostata indeholder en af kroppens højeste koncentrationer af zink, og mineralet er vigtigt for prostatacellernes normale funktion. Østers, rødt kød, græskarkerner og bønner er gode kilder.
Selen bidrager til beskyttelse af cellerne mod oxidativt stress og til normal funktion af immunsystemet. Selen har tiltrukket betydelig forskningsmæssig interesse i forbindelse med prostatahelse. Paranødder er den mest koncentrerede kilde, og allerede to til tre stykker dagligt dækker behovet. Andre kilder er fisk, æg og fuldkorn.
Vitamin D bidrager til normal funktion af immunsystemet og til bevarelse af normale knogler. Forskning har fundet en sammenhæng mellem lavt D-vitaminniveau og prostatahelse. I de nordiske lande, hvor soleksponeringen er begrænset i vinterhalvåret, er det relevant at sikre et tilstrækkeligt niveau. Fed fisk, æg og berigede fødevarer bidrager, men mange har gavn af et tilskud.
Vitamin E bidrager til beskyttelse af cellerne mod oxidativt stress. Som fedtopløseligt antioxidant beskytter E-vitamin cellemembraner mod frie radikaler. Nødder, frø, olivenolie og mandler er gode kilder.
Vitamin B6 bidrager til regulering af den hormonelle aktivitet og til normal funktion af immunsystemet. En balanceret hormonel aktivitet er relevant for den mandlige sundhed generelt. Fisk, kylling, kartofler og bananer er gode kilder.
Vitamin C bidrager til normal funktion af immunsystemet og til beskyttelse af cellerne mod oxidativt stress. Et velfungerende immunsystem er centralt for kroppens evne til at håndtere celleforandringer. Citrusfrugter, peberfrugter, kiwi og broccoli er rige på C-vitamin.
Vælg altid kosttilskud fra anerkendte producenter med dokumenteret kvalitet. Tal med din læge, inden du begynder på nye tilskud, især hvis du er under udredning eller i behandling for prostataproblemer.
Tag ansvar for din sundhed
PSA-testen er ikke et perfekt værktøj, men den er et af de bedste, vi har, til at holde øje med prostatahelsen. Det vigtigste er ikke selve tallet, men den samtale det kan åbne mellem dig og din læge, en samtale om din sundhed, dine risikofaktorer og dine muligheder.
For mange mænd er det at tage initiativ til at tale om prostatahelse i sig selv et stort skridt. Men det er et skridt, der er værd at tage. Tidlig opmærksomhed, en sund livsstil og en åben dialog med din læge er de bedste forudsætninger for at passe godt på dig selv, ikke bare i forhold til prostata, men for dit helbred som helhed.
Du behøver ikke have alle svarene, før du bestiller en tid hos lægen. Ofte er det nok bare at stille spørgsmålet: "Bør jeg få taget en PSA-test?" Resten tager I derfra sammen.
