Kollagen
Ordet kollagen kommer af det græske ord ’kolla' som betyder lim, og endelsen 'gen' som betyder danner – altså det som danner lim.
Det giver god mening, da kollagen netop har en samlende effekt på vores væv.
Kollagen består af tre tæt sammensnoede strenge af protein og kan være mere eller mindre mineraliseret, afhængigt af hvor i kroppen kollagenet findes. Karakteristisk for kollagen er et forholdsvis højt indhold af en særlig aminosyre – hydroxyprolin.
Kollagen er et af de vigtigste proteiner i kroppen og udgør intet mindre end 30 % af kroppens samlede antal proteiner. Der findes 28 forskellige typer af kollagen i kroppen, men det er klart kollagentyperne I, II og III, som står for størstedelen af kroppens samlede mængde af kollagen.
Men hvad er forskellen egentlig på de forskellige kollagentyper?
Kollagen type I
- Findes fortrinsvis i hud, sener og bindevæv
De senere år er kollagen i stigende grad blevet kædet sammen med det at bevare en ungdommelig og elastisk hud. Når man taler om kollagen i forbindelse med skønhedspleje, vil der være tale om kollagen type I.
Kollagen type I findes især i huden, men det findes også i bl.a. blodkar, sener og andre typer af bindevæv. Ligesom andre typer af kollagen, så dannes kollagen type I naturligt i kroppen. Men fra 30-års-alderen begynder egenproduktionen af kollagen at dale. Det kan medføre, at huden bliver mindre elastisk, og der derfor opstår rynker i huden. Samtidig kan den dalende kollagen-produktion medføre øget 'appelsinhud'.
Størstedelen af hudens kollagen findes i dermis – på dansk kaldet læderhuden. Læderhuden ligger under overhuden og kan derfor være svær at nå med gængse produkter til skønhedspleje, som ofte smøres uden på huden. Derfor kan der være en fordel i at indtage kollagen frem for at smøre det på huden.
Kollagen type II
- Findes fortrinsvis i brusk
Type II kollagen er den type kollagen, der findes mest af i kroppens brusk. Her bidrager det til at give brusken struktur, smidighed og styrke. Brusken findes bl.a. i ørene, næsen, ribbenene og i ledbrusken.
Efterhånden som vi bliver ældre, slides brusken især i leddene, fordi vi bruger dem hver eneste dag. Samtidig daler egenproduktionen af kollagen.
Kollagen type III
- Findes fortrinsvis i bindevæv, organer, muskler og blodårer
Kollagen type III findes mange af de samme steder, som kollagen type I og derudover også i organer, muskler og blodårer.
Kollagen i kosttilskud
Kollagen i kosttilskud kan være enten udenatureret, dvs. i den oprindelige form som tre-strenget protein, eller i form af hydrolyseret kollagen, hvor strukturen er nedbrudt – også kendt som gelatine. Når kollagen indgår i kosttilskud, udvindes det fra animalske kilder, hvorefter udtrækket gennemgår en teknologisk kontrolleret proces. Strukturen af kollagen fra dyr ligner det menneskelige kollagen.
Hydrolyseret kollagen i kosttilskud er nedbrudt til kortere kæder af aminosyrer (peptider) - ved hjælp af enten syre, base eller enzymer og bliver derved tilgængeligt for kroppen. Ifølge Wikipedia kan hydrolyseret kollagen påvirke huden og ligefrem stimulere kroppens egen produktion af kollagen. Selv om der findes kollagen i forskellige typer af fødevarer, er det kun en beskeden mængde, der optages i kroppen. Kollagen fra fødevarer er nemlig ofte ufordøjelig og kan derfor ikke udnyttes af kroppen. Dog er der undtagelser i form af langtidskogt suppe kogt på ben (bone broth) eller madvarer med husblas, f.eks. vingummi, fromager og budding.
Når hydrolyseret kollagen anvendes i kosttilskud, er det bl.a. for sin evne til at:
- Reducere rynker
- Mindske appelsinhud
- Øge hudens elasticitet
- Forbedre hudens struktur
Udenatureret type II kollagen tilsættes typisk i kosttilskud, hvor de aktive ingredienser understøtter brusk og led.
Når udenatureret type II kollagen indtages som kosttilskud, passerer det mere eller mindre uforandret den første del af fordøjelseskanalen og når frem til bestemte områder i tyndtarmen – som kaldes Peyer’s patches og er en del af immunforsvaret. Her bliver det ”genkendt” som noget naturligt hjemmehørende i kroppen, som immunsystemet ikke skal reagere på.
