Hud og hår

For mange kvinder hænger en pæn hud og et flot hår uløseligt sammen med dét at føle sig smuk – og de fleste kan derfor nikke genkendende til, at der bruges både meget tid og mange penge på skønhedspleje af hud og hår. Men hvad sker der egentlig med din hud og dit hår, når du bliver ældre? Og hvad kan du selv gøre for at bevare en smuk hud og et flot hår  – også når du kommer op i årene. Det kan du læse mere om længere nede på siden.


Hud og hår
Collagen Skin Improver

125,00 kr 250,00 kr

    Hair Grow

    149,00 kr 299,00 kr

      Venolet

      139,00 kr 279,00 kr



        Hudens mange funktioner

        Huden er kroppens største organ, og din hud har flere forskellige funktioner - dog er den vigtigste funktion at beskytte din krop mod uønskede bakterier og andre mikroorganismer. Huden spiller desuden en vigtig rolle i forhold til opretholdelse af fugten i kroppen og i forhold til kroppens varmeregulering; når du fryser trækker blodkarrene i huden sig sammen for at holde på varmen, og når du har det varmt, udvider blodkarrene sig for, at varmen kan slippe ud. Huden har også en stor betydning for vores sociale liv, dels i forhold til berøring, som fx håndtryk, kram eller seksuelle stimuli og dels i forhold til vores udseende og selvbillede. 
         

        Huden - fra inderst til yderst

        Huden består af tre lag; Epidermis (overhuden), dermis (læderhuden) og subcutis (underhuden). Overhuden (epidermis) er, som ordet også antyder det yderste hudlag. Til trods for sin beskedne tykkelse på helt ned til 0,1 mm kan overhuden holde til enormt meget. Overhuden er så smart indrettet, at den er tykkere på steder med meget slid, som bl.a. håndflader og fodsåler, og tyndere på bl.a. øjenlågene. Epidermis er under konstant fornyelse, og der dannes hele tiden nye hudceller, som skubbes mod overfladen for til sidst at blive afstødt. Faktisk skiller vi os af med gennemsnitligt 18 kg døde hudceller i løbet af livet. 

        Læderhuden (dermis) er hudens midterste lag - og også det tykkeste af hudens tre lag. I læderhuden finder du hårsække samt talg- og svedkirtler. Hudens elastiske fibre (elastin) findes også i læderhuden, og det gør hudens vigtigste byggesten, kollagen, også. Kollagen har bl.a. betydning for hudens struktur og spændstighed og for, hvor hurtig sår og skader i huden heles.  

        Underhuden (subcutis) består hovedsageligt af bindevævsceller, der fungerer som fedtdepot. Udover at fungere som et lager for overskydende energi, fungerer underhuden også som et beskyttende lag om knogler og organer. Det er også i underhuden, at hudens væskedepot findes.
         

        Når huden bliver ældre

        Et af de mere tydelig tegn på, at vi bliver ældre, ses i vores hud. Med alderen kan vores hud komme til at se mere uensartet ud i både farve og struktur - og særligt rynker og appelsinhud er alderstegn, som er generende for mange.

        Rynker. Bekymringsrynker, smilerynker, rynker under øjnene og rynker i panden - Det er de færreste, der kan sige sig fri for at have spottet en rynke eller to, hvis de er forbi deres første ungdom.  Rynker er et helt naturligt alderstegn, som opstår, når huden mister sin elasticitet. Arvelige forhold spiller en vigtig rolle i forhold til dannelse af rynker, men miljømæssige faktorer, som fx rygning og solbadning har også meget sige i forhold til udviklingen af rynker. 

        Appelsinhud (cellulitis). Ca. 85% af alle voksne kvinder har appelsinhud i større eller mindre grad.  Appelsinhud er fedtdepoter, der ligger i bindevævet - og det viser sig som bulet, ujævn hud med en struktur, som leder tankerne hen på appelsinskræl. Efterhånden som vi bliver ældre viser appelsinhuden sig i mere udpræget grad. Det skyldes dels, at vores blodcirkulation bliver dårligere, og dels at vores egenproduktion af kollagen daler.
         

        Pas godt på din hud hele livet

        Efterhånden som du bliver ældre, er det næsten uundgåeligt, at det vil kunne ses på din hud. En aldrende hud og en smuk hud behøver dog på ingen måde at være hinandens modsætninger. Der er meget, du kan selv kan gøre for at bevare en smuk hud:

        Motion. Når du får pulsen op, øges din blodcirkulation, og det giver ilt til huden. Det giver en mere spændstig hud og en flottere glød - så du gør din hud en stor tjeneste ved at få gang i løbeskoene.

        Kost. Din kost har stor betydning for din huds udseende. Når du spiser sundt, tilføres din hud de gode vitaminer fra din kost. En kost, der er rig på fedt og sukker fremmer derimod hudens aldring og kan også medføre en øget tendens til urenheder i huden. 

        Solbadning. Lys, skandinavisk hud og skarpe solstråler går ikke godt i spænd, og for meget solbadning sætter turbo på hudens aldring. Derfor kan du med fordel holde dig ude af solen i middagstimerne og sørge for at bruge en god solcreme i hele sommerhalvåret.  

        Rygning. Vil du have en smuk og sund hud, så skal du kvitte cigaretterne - der er nemlig en klar sammenhæng mellem rygning og rynker. Rynkerne viser sig især under øjnene og rundt om munden. En flot hud har brug for næring, og når du ryger, ødelægges de små blodkar, som transporterer næring til huden. Det medfører dét, der i daglig tale kaldes "rygerhud". Rygerhud er kendetegnet ved at have en grålig undertone, samtidig med at den er mindre elastisk og ofte med større porer end hos ikke-rygere.  

        Søvn. Det er ikke uden grund, at det kaldes "skønhedssøvn"- Det er nemlig, når du sover, at din hud restituerer. Hvis du ikke sover nok, viser aldringstegn sig hurtigere og skader, som solskoldning, rifter og sår heler langsommere.  

        Stress. Når du er stresset, påvirkes din krop generelt negativt. Stress virker svækkende på dine celler, og et øget stressniveau gør, at din krop danner for meget kortisol. Kortisol er et hormon, som forstyrrer produktionen af talg i læderhuden, hvilket kan medføre uren hud. 

        Væske. Det er vigtigt at holde en god væskebalance - især for din hud. Cellerne i huden indeholder meget væske, og når du ikke får nok at drikke, kan huden gå hen at blive tør og ru. Du skal faktisk drikke mellem halvanden og to liter vand om dagen for at give din hud de bedste betingelser. 

        Kollagen. Pleje af huden er særdeles vigtig, hvis du gerne vil bevare en sund og smuk hud. Mange anvender cremer og olier i forsøget på at give huden den fugt, den har brug for og i håbet om at udsætte dannelsen af rynker. De senere år er det dog blevet stadig mere populært at pleje huden indefra ved at indtage kosttilskud med kollagen. Kollagen er hudens vigtigste byggesten, men fra 30-årsalderen daler vores egenproduktion. Et dagligt indtag af kollagen kan være med til at reducere rynker og appelsinhud og bidrage til en forbedret hudstruktur. 
         

        Håret - kroppens beskytter

        Håret er en forunderlig størrelse. Det er en del af vores identitet, og det spiller en central rolle i forhold til den tilfredshed - eller mangel på samme - som vi føler, når vi står foran spejlet. Nogle steder på kroppen går vi benhårdt efter et stort og fyldigt hår, mens vi andre steder tager alle midler i brug for at fjerne håret helt og aldeles.

        Håret vokser fra hårsække i læderhuden, og et hår består af proteiner, væske, fedtstoffer, mineraler og pigment. Hårets primære funktion er at beskytte kroppen - hovedhår beskytter mod solens stråler, mens øjenvipper og øjenbryn beskytter øjnene mod fremmedlegemer. Kroppens øvrige hår har til formål at holde på varmen. Vores hårfarve bestemmes af melanin, som er hårets pigment. Langt størstedelen af jordens befolkning er mørkhåret, ganske få procent er (naturligt) lyshårede og kun en enkelt procent har naturligt rødt hår. 
         

        Håret ændrer sig gennem livet

        Hele livet sker der ændringer i vores hår; farven ændrer sig, strukturen ændrer sig, og placeringen på kroppen ændrer sig.  Mange oplever periodevist, at håret bliver tyndere og måske mere slidt at se på. Det kan der være mange grunde til. Det er dog ikke ualmindeligt, at kvinder taber ekstra meget hår og får tyndere hår umiddelbart efter en graviditet eller i takt med, at de bliver ældre. Tyndt og slidt hår kan også skyldes andre faktorer som fx skrappe slankekure, meget hård træning eller en usund kost. Hvis du oplever perioder med hårtab eller tyndt hår, kan det være en god idé at tilføje håret ekstra næring. 
         

        Gråt er flot

        En naturlig del af det at blive ældre, er den hyppigere forekomst af grå hår. Faktisk er hårene slet ikke grå men hvide. Det skyldes, at melanin, som giver håret farve, forsvinder fra hårsækkene. For nogle viser de første grå hår sig midt i trediverne, mens andre skal op i en høj alder før de grå hår pibler frem. Mange vælger at dække de første grå hår med farve, men de senere år er det blevet tiltagende mere populært at omfavne det grå hår i stedet for at skjule det. Gråt hår kræver generelt mere forsigtighed og pleje end hår med pigment. Dels har det grå hår en finere struktur, og dels producerer hovedbunden mindre olie med alderen, hvilket medfører, at håret nemmere bliver tørt. 
         

        Sådan beskytter du bedst dit hår

        Hverdagen slider på håret - og i vores iver for at få vores hår til at fremstå fyldigere, glattere eller mere velplejet, så bidrager vi selv aktivt til hårets slitage. Men der findes heldigvis forskellige ting, du kan gøre for at beskytte dit hår mod hverdagens slid.

        Hyppig hårvask. Shampoo er som udgangspunkt ikke belastende for håret. Når du vasker håret, fjerner du forurenende stoffer fra omgivelserne og hårprodukter. Men sæben fjerner også fedt fra cellerne, og ved for hyppig vask kan det gå ud over hår og hårbund. 2 gange hårvask om ugen er et godt udgangspunkt. Måske lidt mere, hvis din hårbund producerer meget fedt - og tilsvarende mindre, hvis du har tørt hår.

        UV-stråler fra solen. Sol er dejligt ... og godt for mange ting. Men ligesom du kan få for meget sol på huden, så gør det samme sig gældende for dit hår. Hårets protein og det beskyttende melanin bliver langsomt nedbrudt af UV-strålingen. Lyst hår bliver påvirket mere end mørkt hår, og gråt eller hvidt hår bliver påvirket allermest. Så køb dig en flot solhat, når solen står højest på himlen. 

        Kemisk påvirkning. Hårprodukter kan indeholde kemikalier, som kan belaste håret. Her gælder det naturligvis om at gå efter de skånsomme varianter. Derudover kan klor være en belastning. Så hvis du tit er i svømmehallen, er en god badehætte en enkel og effektiv løsning.

        Styling med varme. Glattejern, krøllejern og hårtørrer! Når frisuren skal sættes, så er disse redskaber ofte en del af værktøjskassen. Men for meget varme slider på håret, og derfor kan stylingsværktøjerne med fordel bruges med omtanke. Sæt fx hårtørreren på kold luft, eller overvej om håret skal en tur gennem glattejernet hver dag. 

        Børster og hårelastikker. Der findes mange forskellige slags hårbørster, og det er vigtigt, at du vælger en hårbørste som passer til dit hår og dine behov for styling. Her kan din frisør være en god sparringspartner. Vil du have en børste, som er ekstra skånsom for håret, kan du med fordel vælge en af vildsvinehår eller en med nylonpigge, og du bør så vidt muligt undgå metalbørster. Undgå desuden hårelastikker med metalsamling, da de får håret til at knække.
        Et sundt hår har en større modstandskraft mod hverdagens slid, og derfor kan det være en fordel at styrke håret indefra med ingredienser, der tilfører vitaminer til håret. 

        Et sundt hår har en større modstandskraft mod hverdagens slid, og derfor kan det være en fordel at styrke håret indefra med ingredienser, der tilfører vitaminer til håret. 


        Tilbage til toppen