Husråd mod luft i maven
Et stort antal danskere døjer hver dag med luft i maven og oppustethed. Bukserne strammer om livet, og det rumler højlydt i maven. Måske er det noget, du genkender fra dit eget liv?
Desværre oplever rigtig mange, at luft i maven giver ubehag og gener, som kan have en negativ effekt på deres tilværelse i både private og professionelle sammenhænge.
Heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at mindske mængden af luft i maven. Derfor giver vi dig her nogle praktiske og simple husråd mod luft i maven.
Hvorfor får man luft i maven?
Der kan være mange grunde til, at man får luft i maven. Det kan både skyldes en underliggende mavelidelse, samt livsstilsmæssige faktorer. Her er fem af de mest almindelige grunde.
De mest almindelige grunde til luft i maven

Indtag
Du indtager meget luft, når du taler eller spiser.

Allergi
Du lider af fødevareintolerance eller fødevareallergier.

Inaktivitet
Du dyrker for lidt motion.

Afføringshyppighed
Du udskyder dine toiletbesøg.

Medicin
Du har indtaget bestemte typer af medicin, der påvirker maven.
Effektiv forebyggelse af luft i maven
Uanset hvad årsagen er til, at du oplever luft i maven, så kan det i stor grad forebygges ved at ændre en række vaner i din dagligdag.
Her er særligt dine kostvaner vigtige, men også dine toiletvaner og dine motionsvaner spiller en stor rolle for din maves sundhed.
Gode kostvaner mod luft i maven
Noget af det vigtigste, når det kommer til at forebygge luft i maven, er at være bevidst om sin krop og sin kost. Bare fordi du elsker en bestemt fødevare, er det ikke sikkert, kærligheden er gensidigt - desværre.
Så hvis du genre vil forebygge luft i maven, kan du overveje at følge nogle af de 9 råd der kommer her.
1. Spis flere probiotiske fødevarer
Det første du bør overveje, hvis du vil afhjælpe luft i maven, er at spise flere probiotiske fødevarer.
Probiotiske fødevarer bidrager til at skabe ’gode’ bakterier i tarmen. Disse bakterier hjælper med at forbedre fordøjelsen og holder kort sagt ’gang i tarmene’. En god vej til at skabe flere gode bakterier i tarmen er ved at spise flere fiber, da de tjener som føde for de gode bakterier i tarmene.
Andre gode probiotiske fødevarer inkluderer græsk yoghurt, sauerkraut, kimchi, pickles og mørk chokolade med en høj andel af kakao!
2. Spis færre forarbejdede fødevarer
Udover at forklare hvad du kan spise for at mindske luft i maven,
er det også vigtigt at sige, hvad du ikke bør spise. Og her er særligt forarbejdede
fødevarer noget, du bør være opmærksom på.
Forarbejdede fødevarer er mad, der er blevet gjort noget
ved. Det kan være fødevarerne er blevet hakket, snittet, bagt eller kogt. I
mange tilfælde er der også blevet tilføjet tilsætningsstoffer til maden i form
af f.eks. soja, hvede eller gluten, hvilket kan medvirke til at give luft i
maven. I stedet bør du overveje at spise ubehandlede grøntsager, købe fersk kød
og frisk frugt.
3. Suppler din kost med kosttilskud, der sætter gang i tarmene
At inkludere probiotiske fødevarer i din kost og spise sundt er dog ikke den eneste måde, du kan afhjælpe luft i maven på. Du kan også overveje at supplere en varieret kost med et plantebaseret kosttilskud, der hjælper med at fremme en god fordøjelse.
Vores kosttilskud Macoform er baseret på indholdsstoffer fra planten artiskok, som understøtter leverens afgiftende funktion og stimulerer fordøjelsen, hvorved man opnår velvære i maven. Artiskok bidrager til at afhjælpe oppustet mave.
Derudover indeholder Macoform mælkebøtte, der hjælper med at opretholde pH-balancen og bidrager til en normal mave- og leverfunktion.
4. Tilpas dine madportioner
En fjerde ting som er vigtig, hvis man gerne vil undgå problemer med maven, er ikke at overspise. Rigtig mange har en tendens til at overspise.
Men hvis din mave ikke fungerer optimalt, er det ikke en god idé at smide endnu mere brænde på bålet.
Dette er dog lettere sagt end gjort. Men en god måde at kontrollere sine madportioner på er ved kun at tage én portion ad, når man spiser. Hvis du er vant til at spise frokost i en kantine med buffet, er det let at blive fristet til gå en ekstra gang.
Så forsøg at holde dig på måtten og nøjes med at gå én gang.
5. Giv dig selv tid til at nyde maden
En sidste ting du skal huske på, når det kommer til dine kostvaner, er at give dig selv tid til at nyde din mad.
I dag spiser alt for mange af os for hurtigt, både derhjemme og på arbejdet, og det gør, at du får mere luft ned i tarmene, hvilket tvinger din krop til at fordøje større mængder mad på kortere tid. Tag det i stedet roligt og spis langsommere. Tyg godt igennem!
På den måde øger du også din mæthedsfornemmelse og mindsker risikoen for at overspise.
Gode toiletvaner mod luft i maven
Udover dine kostvaner spiller dine toiletvaner også en stor rolle for at modvirke luft i maven.
6. Gå på toilettet, når trangen melder sig
Det vigtigste du kan gøre, når et kommer til dine toiletvaner, er at gå på toilet, når trangen melder sig.
Så hvis du føler trang til at gå på toilettet, eller til at slå en prut, så lad være med at holde det
inde. Ved at holde luften inde, gør du kun problemet værre på lang sigt, da endnu mere luft ophober sig i tarmene.
7. Sid ordentligt på toilettet
Noget andet som er meget vigtigt, når det gælder toiletvaner, er at side ordentligt på toilettet. Sørg for at svaje let i ryggen og læn dig en smule forover, så du ikke sidder med ret ryg.
På den måde befinder ens tarme sig i en naturlig position, der understøtter dens egne naturlige bevægelser. Når du sidder rigtigt på toilettet, kan du lettere komme af med det, du skal af med, herunder den ekstra luft i
tarmene. Du kan eventuelt have en lille skammel på badeværelset, som du kan
bruge til at skabe den bedste placering for din krop.
Gode motionsvaner mod luft i maven
En sidste ting som påvirker vores tarme, er fysisk aktivitet og motion.
Hvis du døjer med luft i maven, bør du derfor have fokus på dine motionsvaner. For dine motionsvaner har stor indvirkning på hvordan din krop fungerer - særligt når det gælder dit mave-tarmsystem.
8. Dyrk regelmæssig motion
Du har sikkert hørt det igen og igen: Regelmæssig motion er vigtigt for din almene sundhed. Hvad der måske er mindre kendt, er, at det også hjælper din mave.
Selvom motion ikke som sådan forhindrer luft i maven, eller ændrer hvor ofte du skal på toilet, har flere undersøgelser vist, at det kan lindre symptomerne på luft i maven. Det skyldes, at luften får sværere ved ophobe sig. Derudover kan motion bidrage til at afslappe kroppen, hvilket har en gavnlig effekt på ens mave-tarmsystem.
Som tommelfingerregel bør du dyrke 30-60 minutters motion om dagen. Men hvis du har andre skavanker, der gør dette svært, kan du i stedet overveje at gå en lang tur hver dag, eller at cykle frem for at tage bussen på arbejde.
9. Overvej at lave knibeøvelser for at holde på luften
Vores sidste råd er særligt henvendt til kvinder. Hvis du som kvinde har svært ved at holde dine prutter inde, og oplever at de siver ud på de værste tidspunkter, kan du modvirke dette ved at lave knibeøvelser. Har du svage muskler i din bækkenbund, kan det nemlig være svært at holde prutterne tilbage.
Med knibeøvelser får du mere kontrol over dine prutter, så du kan holde dem inde, når det er mest nødvendigt.