Ingefær

Hvad ingefærroden mangler i visuel skønhed, har den til gengæld i smag. Og det er nok også den meget karakteristiske smag, som gør den til et populært indslag i såvel drikkevarer, i asiatiske middagsretter og i søde sager i den europæiske madkultur.

Ingefærplanten har den latinske betegnelse Zingiber officinale og er en del af plantefamilien Zingiberaceae, som også dækker over de populære krydderier kardemomme og gurkemeje. Ingefærplanten er en slank, elegant plante, som bliver ca. 1 meter høj. Plantens blade er grønne, lange og smalle. 

Ingefær stammer oprindeligt fra Sydøstasien, hvorfra det spredte sig til Indien, det øvrige Asien og Vestafrika. I det 1. århundrede bragte romerske handelsmænd ingefær med hjem til Europa, og det siges at være et af de første importerede krydderier, som nåede til Europa. Men i forbindelse med Romerrigets fald forsvandt det desværre igen for en stund. I det 13. århundrede genopstod brugen af ingefær imidlertid, da den berømte italienske handels- og opdagelsesrejsende Marco Polo endnu engang bragte det til Europa. Det var dog kun det mere velhavende borgerskab, der fik lov til at nyde ingefærens glæder, da prisen for et pund ingefær var den samme som for et får. 

I dag er prisen for ingefær heldigvis faldet en del, og det produceres i mængder, der gør det tilgængeligt over hele verden. Verdens største producent af ingefær er Indien. Landet producerer ca. en tredjedel af de 2,8 millioner tons ingefær, der hvert år produceres på verdensplan. 

Et krydderi med egen festival

Ingefær bruges som ingrediens i et utal af forskellige madretter og drikkevarer. Den friske rod bruges bl.a. i asiatisk mad, te og juice, mens det tørrede krydderi ofte er at finde i det søde køkken i form af f.eks. kager, kiks og andet bagværk. 

Kærligheden til ingefær er stor rundt om i verden, og i Tokyo findes sågar en festival, som har til formål at fejre det smagfulde krydderi. Festivalen finder sted hvert år i september, hvor ingefærrodens mange gode egenskaber dyrkes på næsten religiøs vis. Fra festivalens mange stande råbes de mange egenskaber ud til de besøgende. Nogle egenskaber er nok mere veldokumenterede end andre.  

Ingefær i kosttilskud

I 1980’erne lavede et af Danmarks førende universiteter studier, som dokumenterede, at ingefær kan have betydning for leddenes funktion og velbefindende. Dette er dog blot en af flere gavnlige effekter, som ingefær kan have på kroppen.

Ingefær kan:
Hjælpe med at bevare bevægeligheden i leddene.
Afhjælpe følelsen af stivhed i leddene om morgenen.
Fremme fordøjelsen.
Hjælpe med at dæmpe graviditetskvalme.
 

Selv om ingefær kan være en skøn smagsgiver i mange madretter, er det ikke altid, at den knoldede rod passer lige godt ind i dagens ret. Derfor kan der være en praktisk fordel ved at indtage ingefærens gavnlige indholdsstoffer via kosttilskud. 
Når ingefær indgår som ingrediens i kosttilskud, ekstraheres indholdsstofferne gennem en kontrolleret teknologisk proces, hvorefter udtrækket tørres. Når ekstraktionen og tørring er udført, øges koncentrationen af gavnlige stoffer. Resultatet er en kompakt tablet med alle de gode indholdsstoffer.

De positive virkninger, man må fremhæve om en ingrediens, f.eks. ingefær, bliver reguleret via EU-lovgivningen. Hvis en effekt er veldokumenteret, kan den anvendes om de produkter, som indeholder ingrediensen i betydelige mængder. En række ansøgninger om effekten af planter og plantedele er i øjeblikket opført på en venteliste og kan ligeledes bruges til at forklare forbrugere om den forventede effekt af produktet (ingrediensen).

Interesseret?

Ingefær findes i disse Wellvita-produkter