Hørfrø og hørfrøolie

Hør har været brugt af mennesker i tusindvis af år. Det siges, at planten stammer fra Egypten, hvor man bl.a. har fundet spor af hør i de egyptiske Faraoers gravkamre. Man kan dermed datere planten 5000 år tilbage i tiden. Men da planten også har været dyrket i Europa, Sydamerika og Asien, er der en del tvivl om dens faktiske oprindelse. I dag dyrkes hør især langs Europas vestkyst i Frankrig, Belgien og Holland.
Hør var en de af første plantefibre, som blev brugt til fremstilling af tekstiler. Selv om mange sikkert har ejet en beklædningsgenstand fremstillet af hør, er det i dag kun ca. 1 % af verdens tekstilfibre, som kommer fra hørplanten. Hovedparten af hør, der dyrkes til tekstilfremstilling, dyrkes i Frankrig.

Det er langt fra kun i blomsterbuketter og i tekstilfremstilling, at hør er hovedingrediensen. Før i tiden brugte man f.eks. plantefibrene i hørplanten som fiskeline, og omslag med hørudtræk blev brugt til at bekæmpe bylder – dog med et tvivlsomt resultat.

Hørfrø er gennem tiden blevet tilskrevet en række gode egenskaber – f.eks. er det godt for fordøjelsen. Men for at få den gode effekt skal frøene knuses, så de ikke passerer direkte gennem systemet. Der har i tidens løb også været en del debat om, hvorvidt den blåsyre, som hørfrø indeholder, er giftig for mennesker. Dette er dog ikke tilfældet. Dels forekommer blåsyre primært i spirende frø, og dels er det ikke giftigt i de mængder, som man normalt indtager. Når hørfrø forarbejdes i f.eks. bagværk eller kosttilskud, bevirker det desuden, at blåsyren mindskes markant, og en evt. risiko fjernes.

I køkkenet bruges hørfrø for eksempel i bagværk og müsli samt til at lave hørfrøolie og linolie. Selv om de to olier udvindes af det samme frø, bruges de til vidt forskellige emner. Hørfrøolie bruges som regel i madlavning, mens linolie som regel bruges i maling for at fremme tørringsprocessen. Hvorvidt udtrækket af hørfrøene bliver til hørfrøolie eller linolie, afhænger af den proces, hvor olien fremstilles.

Når udtrækket skal bruges til hørfrøolie, presses frøene i et lukket kar, så der ikke tilføres ilt i presningsprocessen. Ferefter tappes olien direkte på flasker. På den måde undgår man, at olien bliver harsk. Skal hørfrøene i stedet bruges til fremstilling af linolie, sker det ved, at frøene knuses, hvorefter den grødede masse får lov til at stå og hvile. Efter et stykke tid vil frøskallerne lægge sig i bunden, og olien vil søge mod toppen. På grund af den ilt, som indgår i processen, vil olien blive harsk og få en gullig farve.